Forfatter: mimikirstine

Hvad får dig til at gyse??

Jeg googlede lige det her for sjov,

“HVAD FÅR DIG TIL AT GYSE?”

Det første hint var :

 

https://aktivtraening.dk/time-out/disse-10-ting-faar-os-til-at-vaemmes-ved-hinanden

Så vi får hinanden til at gyse ved at skille os ud, er du for tynd, tyk, har lange hænder eller store øjne. Så kan du få andre mennesker til at gyse.

Jeg tog emnet om omkring dukker fordi jeg efter en samtale med min datter og hendes veninde kom frem til at de var tilpas uhyggelige til min historie.

Så her i coronatiden har jeg skrevet på livet løs, men fordi jeg i øjeblikket er sygemeldt med en depression og angst går det meget langsomt. Men med mega god hjælp fra en veninde der læser sygt meget gys og min skriveskole med Lene Dybdahl er jeg kommet i mål.

Der har lige været en skriveweekend online på skriveskolen og fordi vi hepper på hinanden og giver feedback kommer man fremad med god vind i sejlene.

Så i går fik jeg afsluttet en gysernovelle, som nu skal den redigeres og sendes til den her konkurrence : http://forlagetpetunia.dk/moerkets-gerninger-2/

 

Så hvad får dig til at gyse? 

Doll, Creepy, Spooky, Horror

Stor bededag og tid til eftertanke

Fridag og fredag og hvad bruger du så denne stor bededag på? Jeg fundere over om hvor mange der sætter sig ned og tænker lidt efter og sende en bøn op. Jeg er ikke specielt kristen og er meldt ud af folkekirken, men måske er min grundtanke alligevel et kristen livssyn.J

Jeg går ind for at vi hjælper vores næste, jeg går ind for at vi dele med dem der har mindre end os. I denne her tid med corona, hvor verden er i forandring og verdenen stille åbner op igen, så skal vi huske hinanden og bærer over med hinanden. Vi skal stille spørgsmål og stoppe op.

Hænder, Åbent, Stearinlys, Kerzenschein, Bøn, Pray

 

 

Barndomsland

Det her er en begyndelse  på en historie der handler om mig, der vil sikkert være ting jeg ikke husker korrekt. Da det her stykke er fra før jeg blev 6 år.

 

Det hele føles så længe siden og dog er det tæt på, savnet er der hver dag. Det ligger som en lille reminder om at livet er skrøbeligt og man skal ikke tage noget for givet. Du ved ikke hvornår du skal herfra. Jeg åbner mit vindue og lukker den kølige morgenluft ind. Jeg kan høre fuglesang og ser ud på den gråblå himmel hvor foråret titter frem over alt.

Denne lørdag morgen er der fred og ro og ingen der skændes. Der er ingen jeg skal forholde mig til, kun mig selv og kaffekoppen. I dag har jeg valgt den der hedder YOU det er ikke uden grund for teksten her handler om mig og hvor jeg kommer fra.

Du kunne tænke at det var selvcentreret at sætte sig som næsten 40årig og skrive om sig selv. Men jeg føler at jeg har noget på hjertet som jeg må dele med dig.

Jeg blev født på Brovst sygehus, jeg kom uventet, på alle måder. Dagen hvor jeg blev født skulle min mor på jagt, i stedet tog hun på sygehuset og fik mig.

Det gik godt, jeg var sund og rask og spiste med det samme jeg blev lagt til brystet.

Jeg har et billede af os, der står :Lykkelige forældre bagpå. Jeg tror på teksten, de elskede mig og hinanden. Selvom de begge havde børn og forliste ægteskaber bag sig.

For det var ikke uden omkostninger at tage det valg de begge tog. Dengang det skete tror jeg slet ikke de kunne forudse hvad konsekvensen af deres valg rev med sig. Jeg voksede op som det sidste barn, det man så klicheagtigt kalder en efternøler.

Tit har jeg spurgt mig selv om hvorfor det gik sådan her og hvad kan jeg lærer af det. Jeg har set på dem og tænkt, sådan vil jeg ikke være og sådan vil jeg ikke gøre. For så at finde mig selv i en identisk situation. Nu er jeg for alvor stoppet op og kikker tilbage så meget som det er muligt. For her i nutiden har jeg min mand og mine piger og en del af både min mors og fars familie som jeg ses med i dag.

Dengang fik jeg en kæmpe familie selvom den ikke var uden konflikter. For at bliver skilt og finde en mand der oveni købet er født i 1913 og har sendt hans unger fra reden går ikke stille for sig. Jeg kan godt forstille mig hvad der er blevet sagt og tænkt. For hvad skulle sådan en gammel mand med en ung kvinde. Hvorfor skulle hun forlade sin mand og to børn for at være sammen med ham.

Hvorfor skulle han forlade sin kone som han havde opdraget tre børn sammen med.

For min mor og far har det sikkert været deres livs eventyr og kærligheden kan man ikke bestemme over.

Jeg vil ikke tage parti over hvad der var rigtig og forkert.

For jeg er undervejs i min barndom blevet mindet om det tit, enten ved at folk kikkede eller spurgte om jeg på tur med min bedstefar.

Da jeg blev gammel nok blev jeg så modig at jeg en enkelt gang at svarede en voksen igen og sagde

”Nej, det er min far.”

Jeg voksende op i Koldmosen på Tranum Enge indtil det år jeg fyldte seks.

Meget af det fra dengang er i brudstykker og den episode der nok kendetegner den tid bedst er en følelse af opbrud. Min far er nået en alder hvor han skal skære ned på hans arbejde på gården.

På daværende tidspunkt er der både køer, hunde og heste der skal passes. Der er også mig og min mor som i perioder arbejder ude. Jeg følger med i dagen på gården og ser og lever livet der.

Jeg elsker især vores hunde og tilbringer timer sammen med dem. Min far er hjemme og passe på gården og jeg er med til give dyrene mad og holde de store søm når han skal bygge ting til gården.

Jeg ser op til ham og er overbevist om at han kan alt.

Pige, Walking, Bamse, Barn, Gang, Kvinde, Unge, Vej

 

 

Den tabte tid

Da vi lige nu lever i en tid hvor alting forandre sig.
Hvor alt kan føles som en kamp-
Så er det nu vi skal sætte os ned og læse de gode historie. Om fortiden, om nutiden og fremtiden.

Mimi K

pocket-watch-560937_960_720Den tabte tid :

(red. af ordsager)

Der sidder to damer på perronen. De venter på det næste tog ”Så sidder vi her og kikker” siger den ene, ”ja der sker ikke meget her” siger den anden. Toget kommer i det samme buldrende ind på stationen. Damerne stiger ombord. De er på vej til København. Toget køre præcis kl. 9.00 helt efter køreplanen ” Meget mærkeligt” tænker den ene dame, ”DSB kører jo aldrig til tiden”. Toget kører med fuld fart denne morgen. Der er en ivrig snak rundt omkring i vognene. Der er andre, der ligesom damen undrer sig over, at toget kører til tiden. Toget triller ind på Københavns hovedbanegård, og folk skynder sig ud. Alle har de noget, de skal nå. Damerne stiger af toget, og siger farvel til hinanden, og forsvinder i hver sin retning.

På perronen står der en lille pige sammen med en ældre…

View original post 2.716 more words

Da Pippi blev gammel…

Mimi K

people-2601319__340[1]

Teksten her er inspireret af sætningen, og en hyldest til en af de sejeste børnebogsforfatter jeg kender, Astrid Lindgren.

”Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt finde ud af. ”

Jeg sidder her og kikker ud af vinduet, og drømmer mig tilbage til tiden i villa villekulla. Mit flotte røde hår er blevet gråt, men jeg har stadigvæk mine fletninger. Jeg har en lyseblå strikketrøje med mørkeblå stjerne på, det er en gave fra mit barnebarn. På benene har jeg mine stribede strømper i alle regnbuens farve, og mit skørt er solgult. Så selvom huden er blevet en smule rynket under fregnerne, er det stadigvæk en ung vild piges hjerte der banker i mit bryst. I mit køkken kan jeg høre kaffemaskinen snurrer lystigt, det skal blive godt med en kop kaffe.

Rundt omkring mig er der fyldt med billeder og minder fra et langt…

View original post 549 more words

En tur til havet

Hun havde glædet sig i flere måneder, det var næsten som at vente på jul og hun vidste at når de skulle på tur med hendes fætre, så var det forår. Hendes forældre var begyndt at snakke om hvad de skulle havde med, hvilke spil de skulle spille og hvad de skulle spise og om den gode fiskemand mon havde noget lækkert fisk. Silja var ikke så vild med fisk, men fisk fra Vesterhavet var nu ikke så tosset. Som bedstefar sagde så fik man store og stærke muskler når man spise de gode fisk. Silja havde selvfølgelig spurgt ham om hvad der mon gjorde at der var nogen fisk der var bedre end andre. Han lo og så på hende og sagde,” det er jo de fisk der smager af noget.”

Nu kom dagen endelig og Silja pakkede sin taske dagen før, for hun ville være sikker på at hun huskede det hele. Især måtte hun ikke glemme hendes bedste bamseven. Den hedDSC_0971 plysbjørn og havde fulgt hende siden hun var helt lille. Hun måtte også huske den godnat bog hun læste med far for tiden. Det var Albert med Ole Lund Kirkegård, den var lidt skør, men også meget sjov.

 

 

 

Afslag

Fik en mail den anden dag, den handlede om et manuskript jeg har sendt ind til forlaget Petunia også kendt som Nelumbo. Desværre var det et nej til min historie :

En skør decembermorgen.

Der handler om Josefine og Carlo der bliver kastede ud i et vildt eventyr på deres vej og videre ind i historien, for at jagte det eller dem der har fået Solbakkevej til at sne inde.

Der blev skrevet at ideen med en kalender var god og at historien var sød. Men den krævede en del redigering og der var flere ting at overveje i forhold til format, illustration og formidling af den.

Selvom det er endnu et nej i min bunke, føler jeg at min historie nok skal komme ud i verden på den eller anden måde.

Nej, Negativ, Kort, Spiral, Aflysning, Afvisning

Planer for 2020 og tilbageblik på 2019

https://wordpress.com/post/mimikirstine.wordpress.com/2794

Sidste år deltog jeg i en konkurrence på skriverejsen med historien “Silverstone” den kom desværre ikke videre. Nu hvor jeg sidder og redigere den igen, er det helt fint at den ikke gik videre.

Historien står ikke skarpt nok endnu, så jeg arbejder videre og vil prøve at sende den ind til Tellerup når den er klar igen. Jeg har en god betalæser med og det hjælper rigtig meget, når der skal skæres væk og tilføjes.

Her i starten af januar ser jeg også lidt på andre ting jeg vil arbejde med.

Er ved at skrive en lille historie om et forhold mellem en dame og en mand der ikke er den har han udgiver sig for. Da hun først er fanget i hans dæmoniske net er det svært at komme derfra igen.

Jeg har planer om at redigere historien om ulvepige Gaya og se hvordan den ender ud.

Derudover har jeg lavet et lille hyggeprojekt, som er en historie om Carlo og Josefine fra min kalenderhistorie Josefines skøre december morgen. som jeg læser højt for min mindste datter.

Godt Nytår, 2020, Mus, Nyt År, Ny