Forfatter: mimikirstine

Livet er et eventyr

adventure-1868817_640

Af til må man stoppe og se på hvor man er på vej hen. Tage tingene og livet lidt op til revision.

Er jeg på rette vej?

Er jeg glad?

Når der sker noget nyt i mit liv, får jeg lyst til at dele. Hvad alt det nye bringer til mig.

Nu er der nok nogen der vil sige, nå ja fordi man skifter job, får et barn mere eller får en ny kæreste. Så rette man BARE sit liv ind efter det.

Jeg vil sige det er en mullighed, du vil se noget nyt, lære noget nyt og du vil blive udfordret på det du alllerede kan.

 

Reklamer

Søndag, solskin og strandtur

Tekst til skriveskolen Juni og Juli.

Det var varmt, der var meget varmt. Det var den første rigtige ferie dag, og forventningen til dagen sitrede i luften. Duften af nylavet kaffe, rosmarin og lavendel, kunne det være mere perfekt. Det skulle da lige være at hun mødte Mr. Right på stranden. Ham som hun ikke kendte, men vidste der fandtes derude et sted.

Hun havde trænet hårdt for at kunne være i den nye bikini, damen i butikken havde sendt hende et elevator blik og sagt hendes størrelse højt. Hun var sikker på at den skinny dame der stod og så på en knald pink bh kunne høre det.

Vægten havde været et problem altid, siden hun var lille måtte hun tænke dobbelt så meget som andre over hvad der røg i munden. Hun udviklede efterhånden et had til tynde mennesker. De måtte være mere lykkelige, gladere og alt gik bare nemt når man var et siv. Det var hun sikker på, når hun så på hendes veninde Frachesca. Kvinden der både fik det gode job med forfremmelse, en smuk kæreste og som flyttede ind i en villa på den rigtige side af vandet sidste måned.

Juni var derimod stadigvæk bosiddende i den lille to værelses lejlighed med den super irriterende nabo. Jobbet som tjener på den lille restaurant med det halv blakkede ry gav heller ikke godt. Men hun kunne ikke finde overskuddet til hverken nyt job eller slankekur.

Indtil den dag hvor hun så opslaget…

Det var for singler og det azurblå vand og de hvide strande sendte hende i en tilstand, hvor hun kunne se sig selv være der.

Hvis hun tog ekstra vagter kunne hun godt lige skrabe penge sammen til turen. Hun glædede sig, og hun så hver dag på det billede med stranden når hun fik lyst til at købe en bøtte Ben and Jerrys.

Nu var hun her, busturen ned igennem Europa havde været overvældende, hun var sikker på at de Østrigske alper ville falde ned i hovedet på hende. Indvendigt bandede hun over sin egen frygt. Hvorfor kunne hun ikke bare være modig? Hun ville så gerne være som Franchesca, hun havde bare siddet og flirtede med en af fyrene på vej nedad. Som om at bjerge var små bakketoppe og ikke høje tinder med sne på toppen og hvor skyerne lå som en dyne omkring.

Pyhhh den passede endnu, hun havde syndet de par dage. Derhjemme havde chefen råbt højt, og igen fortalt hvor uduelig hun var. På stranden var der fyldt med mennesker. Her var der ingen der tog notice af hende, hun trådte ud i vandet.

Det var køligt, men skønt fordi solen brændte trods faktor 50 på huden. Hun lod sig glide ned i vandet og lod det omslutte hende. På stranden kunne hun se små rollinger der byggede sandslotte, kærestepar der lå og kissemissede på liggestolene og forældre der holdt vagt over de badende børn. Indeni sukkede hun og kunne mærke vandet der fik hendes krop til at bølge.

Hun støtte foden mod bunden og ramte en sten, med et var vandet over hende. Strømmen havde ført hende ud hvor hun ikke kunne bunde. Hun kæmpede for at komme op men forgæves. Livets episode begyndte a spille som en indre film. Det første kys, studenterhuen, da hendes nevø blev født. Alt blev lyst og hun hostede og kunne mærke stærke arme omkring sig. Turen imod den hvide sandstrand og de mange mennesker var uvirkelig og alt var en tåge. Det var først da hun lå på breden og hun så op på et par nøddebrune øjne at alt faldt på plads.

Valgtale 2019

 

Sunflower, Bouquet, Yellow, Flowers, Vase, Decoration

Det her er opgaven til den nye skriveskole for maj :

Jeg ser ud over den “store” folkemængde. Den rummer Gamle Hansen, Olga og Lille Mads. Så samler jeg mig sammen. Jeg stiller mig op på den gamle ølkasse og råber:

“Venner, tiden er kommet hvor vi må stå sammen! Hvor vi må kæmpe for hinanden. Den verden vi kender i dag forandre sig, vil vi i fremtiden kunne drikke et glas vand fra hanen?

De nikker genkendende og mumle “hørt.”

Vil vi kunne dyrke vores jord, eller vil den tørre ud i sommerheden?

Langt væk i en by der hedder Bruxelle sidder der en flok af mennesker og bestemmer vores fremtid.

Min datter spurgte mig en dag med et alvorligt blik,

“Bestemmer dem i Eu så hvor meget fredagsslik jeg må få?”

Jeg tænkte lidt så sagde jeg,

“nej, men de bestemmer hvad det må indeholde…”

Hvad vores mad må indeholde er jo ikke uvæsentligt, uanset om det er en genmodificeret grønsag eller en kemi fyldt skumfidus.

Ja vi spiser økologi som aldrig før, men reglerne for dem der skal passe dyrene og dyrke jorden bliver mere og mere kryptisk.

Hvad blev der af det enkelte liv, hvor vi såede et frø i jorden, passede og gødede det. Så det vokse op og ende som brød på bordet.

Kan i sige mig hvorfor det skal være så svært at opfostre dyr på en ordentlig måde eller dyrke nogle gode grønsager?

“Må jeg være fri” sagde Gamle Hansen, “vi har jo altid fået det vi skulle havde. Jeg tror ikke på de klimaforandringer det er noget bavl.”

“Ja alle har jo ret til deres mening, Hansen.” Jeg så bestemt på ham.

Nok om det vi spiser, vi må også tænke på mangfoldigheden. Der skal være plads til at vi er forskellige, at vi ikke ser ens ud. Vi tænker heller ikke de samme tanker.

Nogen er til Rock og andre lytter til mellemøstlig skønsang.

Der skal være plads til jul, Ramadan og mødet mellem mennesker på tværs af kultur.

Lille Mads ser op på mig med brune øjne og siger “ i børnehaven har vi også alle farver.”

Nu bryder Olga ind, “men hvad med de ældre og sygehusene, hvad skal det ende med?”

Jeg kikker tomt ud i luften, så siger

“Jeg ved det ikke, men en ting er sikkert syge og ældre vil der altid være.Hvem der så skal passe dem må tiden vise.”

Gamle Hansen hoster og siger så højt.

“Ja den tale kunne jo være en tro kopi af den der blev holdt for fire år siden. Der intet nyt under solen.” Så tog han sin stok og kom langsomt på benene og stavrede væk derfra.

Lille Mads løber hen og rykke mig i ærmet, jeg bøjer mig ned.

Han hvisker til mig, “jeg skal fortælle dig en hemmelighed.”

“Nå, hvad kan det dog være?” Jeg ser på ham med store øjne.

“Jeg vil gerne stemme på dig når jeg bliver voksen. Hvis du lover mig at jeg kan blive baseballspiller.”

Jeg ler til ham og siger

“Du ved godt at politiker ikke må love noget de ikke kan holde. Men hvis du øver dig rigtig meget er jeg sikker på at du bliver det!”

Mads springer glad videre og slår en kolbøtte på den grønne græsplæne.

Olga kommer hen og skænker mig en kop kaffe, så siger hun.

“Jeg synes det var en rigtig fin tale!”

Datenight del 3

Date night

Date night del 2

Her kommer tredje del af datenight.

Skulle du havde lyst til at læse de første to, klik på  link 🙂

Hun forstod det ikke, han havde afvist hende. Nu stod hun igen i kulden og ventede på letbanen der var fem minutter til den næste ville komme.

Snakken var netop faldet på Spanien og som en anden Askepot så han på uret og havde sagt at det var sent og han måtte hjem. Fordi han skulle op og træne. Fitness, helt ærligt hvem laver dog det på en søndag?

Hun så op på den stjerneklare himmel og tænkte på jorden som drejer rundt, ligeglad med de små ubetydelig mennesker der går rundt på den. Hun steg ind i vognen og blev overrasket da hun så en mand der stod i en lang koral farvet jakke.Han havde et stort krøllet afrohår der stod som en boble rundt om hans hovedet. Han smilede til hende, hun satte sig undrende ned på et sæde længst væk fra ham.

“ Be beautiful” det var de ord han sagde til hende da hun gik forbi ham for at stå af. Det eneste hun ville lige nu var at komme hjem til sin seng. Denne aften havde været den mærkeligste aften længe og i morgen ville alt være helt fint igen.

Hun vandrede som en drøm hjem til sin lille lejlighed og klædte sig af i mørket, kravlede under dynen og faldt i en dyb søvn. Hun drømte at hun var sammen med fyren fra baren, hun vågnede med tårer i øjnene, som var det den første gang at hun var sammen med en mand. Sengen føltes kæmpestor og hun kunne mærke ensomheden som en bølge gennem kroppen. Endnu en søndag hvor hun vågnede alene.

Da hun drak den første kop morgenkaffe, ringede det på døren. Hun strammede bæltet i morgenkåben og gik ud for at åbne. Udenfor hendes dør stod der en dværg.  

Først havde hun overset ham og set sig undrende om i den grågrønne opgang.Så hørte hun en lys stemme.

“Hej det må være dig der er Cindy Lavbjerg?”

“Ja det er mig, hvad kan jeg hjælpe dig med?

Hun så forundret ned på dværgen, han havde rødt hår der gik til skuldrene, en spids næse og var iført en blå silkedragt.

“Jeg er din bror, din far havde en affære før han mødte din mor…”

Cindy vågnede op ved at det kolde vand fra en klud rendte ned i hende øjne.Hun lå på sit skakternet gulv i køkkenet og så op på den tisgule køkkenlampe, som hun overvejede at skiftet ud.På en køkkenstol sad dværgen og så på hende, han strøg håret væk fra panden og sagde

“jeg forstår godt du blev chokeret, jeg fik det fortalt i sidste uge. Jeg var i tvivl om at jeg skulle kontakte dig”

Cindy satte sig brat op, kluden fløj til side og hun sagde

“jamen jeg forstår det ikke, de har været sammen i 25 år, de har lige haft sølvbryllup.”

“Min mor var danserinde på et krydstogtskib, hvor din far sejlede som styrmand inden han gik i land.” Cindy rynkede panden, hun kunne svagt erindre at der havde ligget et billede af en lille dame med knaldrødt hår i farens skuffe.Hun gik hen og hældte vand i kaffekolben og vendte sig så om imod ham.

“Drikke du kaffe?”

“Jo, tak med mælk” Hun kunne spore en Københavnsk accent når han snakkede.  

Da hun lukkede døren og Finn var gået ned af trappen, satte hun sig og begyndte at græde. Finns historie havde skåret hende i hjertet, hvordan han var voksede op med en mor der arbejdede for meget og en skole der ikke vidste hensyn til hans størrelse.    

Coffee, Wood, Table, Wooden, Espresso, Breakfast

Date night del 2

Her kommer anden del af date night.

Hvis du ikke har læst første del så er den her:

Date night

 

Cindy var på vej ned af trappen, indeni faldt alt fra hinanden.Hun syntes at han var sød. Men alt den godhed havde overrumplede hende, så hun gik i den sædvanlige forsvarsposition. Nu gik hun ud på gaden i den frostklare aften, himlen lyste op med små stjerner. Hendes støvler gav genlyd som hun vandre ind mod midtbyen. For at se hvor der var fest i gaden.

Hun tænkte over om hun var for hård ved ham, faktisk havde han ramt noget i hende som hun ikke kunne sætte ord på.Mens hun gik der og grublede summede hendes telefon nede i tasken. Hun tog den op, naughty boy 1975 havde skrevet til hende.

Orkede hun mere lir i aften? Fornemmelsen af optræk til noget sjov og ballade kriblede i hendes mave. Hun skrev tilbage til ham og kunne mærke hun fik svedige hænder. Han ville mødes med hende på The Floating Duck, sært sted at mødes. Det var mest for metal og grunge folk, men okay hvorfor ikke.

Det var koldt og hun gik hurtigt for at holde varmen, den smarte kjole var ikke egnet til det kolde vejr.Hun gned sine arme for at få liv i dem. Hvad havde hun dog tænkt på da hun tog den på.

Hun var nået til gågaden, hvor der var mange mennesker der gik ud og ind fra de forskellige beværtninger. Der lugtede af øl og pizza og hun glædede sig til at komme ind i varmen for at få noget at drikke. Gad vide hvordan han så ud, hvis han ikke var lækker, kunne hun bare luske af igen. De havde aftalt at han skulle sætte et rødt tørklæde i sin jakke, så hun kunne se at det var ham. Udenfor The floating Duck var der mange mennesker, sortklædte punker med regnbue hår og piercinger som Cindy ikke troede var muligt. I døren stod en gigantisk dørmand som så op og ned af hende. Så lukker han hende ind, varmen slog hende i hovedet og sælsom musik nåede hendes øre. Nå ja tænkte hun en gang skal jo være den første. Hun trådte ind og følte sig ret malplaceret i den grønne kjole. Herinde var de alle klædt i sort og der herskede en mærkelig løssluppen stemning. Foran scenen stod der en gruppe unge menneske og headbangede til bandet. Hun havde aldrig helt forstået hvad den dans gik ud på.

Hun fik øje på ham, han var høj, med mørkt karseklippet hår og iklædt et sort jakkesæt. Hun betragtede ham, han havde skarpe træk og ørnenæse. Han kunne godt gå an.Hun gik hen imod ham og smilede. Han fik øje på hende og lyste op, han løftede en farvestrålende drink imod hende. Hun satte sig på stolen ved siden af ham, de begyndte at snakke sammen. Hun følte sig hurtigt på bølgelængde med ham. Han fortalt om sit arbejde som skiguide og hun var ved at falde ned af stolen af grin. Da han fortalte om en kvinde der havde slået en kolbøtte ud af en skilift på vej op. Hun fortalte om sit job som kassedame og alle de sjove typer hun mødte. Han smilede varmt til hende og det her var så meget mere end bare et one night show. Måden han så på hende fik alt indeni hende til at skælve. Han fik hende til at tænke på frække ting, hun aldrig havde haft fantasi til. Hun skulle havde ham med hjem! Koster hvad det ville.   

 

Date night

ricard og ullaHan holdt hende for øjnene, og drejede hende rundt.

“Må jeg se nu?” hun prøvede grinende at få hans hænder væk.

“Nej vi skal lige gå lidt…”

Det kildede i hendes mave, hvad havde han fundet på. Hun kunne dufte røgelse.

“Pas på der er et trin, så nu er vi her.”

Hun åbnede øjnene, der var tændt stearinlys over det hele, i den lille stue.

På bordet var der dækket op med dug og service til to.

“Jeg har laver lasagne med grøntsager til os..”

 

De satte sig ved bordet, hvor der også stod en flaske med olie og eddike.

“Hvad er det til?”

“Det er fra italien, det er til at dryppe ovenpå sin salat, prøv det! Det er lækkert!”

“Jeg har noget andet der er lækkert”, hun åbnede sin bh under trøjen med en hånd, og sendte ham et frækt smil. Han stod måbende og så hvordan hendes bryster vuggede under den stramme grønne kjole. Hun gik frem imod ham, han så skræmt på hende. Hun virkede voldsom og vulgær på ham. Som hun sejlede hen imod ham som en stor coaster.

Han havde altid været vild med store damer, men Cindy var en sag for sig. Han følte sig lille ved siden af hende og tanken om de to sammen. Satte tankerne i gang, tænk hvis han blev mast i hendes store barm. Men hvilken frydefuld død ville det ikke være. At miste livet mellem to gigantiske veninde.

“Cindy, jamen det er jo kun den anden date. Det komme så pludseligt.” Han var løbet over på den anden side af bordet, hvor lysene blafrede lystigt.

Hun så såret på ham,

“er det min størrelse? Var det bare løgn alt det du skrev på nettet…”Hendes varme blik var skiftet til en iskold laserstråle, som han dukkede sig for.

“Nej, nej, jeg vil bare gerne lære dig bedre at kende.”

Hun puffede op i det mørke krøllede hår og stampede arrigt med de røde lakstøvler i gulvet.

Så gik hun hen og samlede sin bh op og gik snøftende ud på badeværelset.

Fandens osse han kunne da også ødelægge alting, hvorfor kunne han ikke bare sige ja til et godt knald. Han kunne høre hvordan hun rumsterede rundt derude om lidt ville hun gå og han ville igen være alene.

Han så på bordet, alt det arbejde, spildt på endnu en matrone. Døren gik op og hun kom ud. Hun så på ham, han følte hun pillede ham fra hinanden med det hårde blik. Den søde due hun var for en halv time siden var forvandlet til en ørn. Hun samlede sin håndtaske op og sagde

“jeg smutter, tror jeg kan nå byen endnu… Det er jo lørdag.”

Han følte sig som en fiasko, hun var så perfekt og han var sådan et skvat. Han rettede på de store firkantede briller og sagde

“Hvis du fortryder, så må du skrive…” han stod duknakkede og så i gulvet da døren smækkede bag hende.  

 

Glæd dig over de små ting:)

glæd dig over de små ting (1)Jeg har sat mig for at bringe en masse glæde ind i januar.

I den forbindelse har jeg tænkt over hvad der giver mig hverdagslykke, har du tænkt over hvad der gør dig glad?

Mit første opslag finder du her : https://mimikirstine.wordpress.com/2019/01/

Nu tror du måske at jeg altid er i godt humør, det er ikke tilfældet jeg har også mine sorte dage.

Men jeg tror på at de er de små ting der tæller.

En god kop kaffe eller the.

Et smil fra en fremmed på din vej.

Lytte til en god sang.

kram dem du holder af.

Se en smuk solopgang.

 

 

 

Glæde

Jeg har lyst til at sætte fokus på positivitet her i januar 🙂

Nu er vi begyndt på et nyt år, en ny begyndelse, du har sikkert ligesom mig planer, små som store. Det slog mig, da jeg blev lidt vemodig over at sige farvel til denne festmåned. At den bedste plan for januar var at huske at holde fast i glæden. Vi er lige kommet forbi den magiske december, afsluttet af en skøn julaften og et nytår med fest og farver.

DSC_0244

 

Hvad så nu?

Er januar bare en trist og grå måned?

Eller er det der hvor vi skal lade op?

Finde frem til det, der virkelig gør os glade?

Noget som gør mig rigtig glad, er min familie, min mand og mine to piger. Skrive og læse bøger, chokolade med mint og god mad.

Hvad gør dig glad ??

En gammel sag

Her er mit bud på et sammendrag af teksterne : venskab halbal og ungdomsklubben.

Jeg havde sommerfugle i maven og det føltes som om jeg skulle noget for første gang. Jeg glædede mig for det var mange år siden vi havde set hinanden. jeg parkerede bilen og steg ud. Det var varmt og jeg strøg en svedig lok hår væk fra panden. Nu skulle jeg bare finde cafe Kito hvor vi skulle mødes. Jeg gik med raske skridt fra parkeringspladsen og ind på den travle gågade. Det summer af sommerliv, folk i lette gevandter og børn med store is der smeltede faretruende hurtigt. Det var otte år siden vi havde set hinanden. Hun ringede en eftermiddag for to uger siden og spurgte om vi kunne mødes.

Cafeen så hyggelig ud, med blå solparasoller og stole med metal snirkler. Der var næsten fyldt op udenfor, hun sad alene ved bordet optaget af sin telefon. Lise lignede sig selv, samme lyse tætte hår og en spinkel kropsbygning. Nu så hun op og smilte bredt. Hun sprang spontant op, da hun genkendte mig.

“Hey lang tid siden” sagde hun og så mig an.

“Ja det er det” jeg smilte tilbage til hende.

Vi gav hinanden et halvhjertet kram, det var som om vi skulle tune ind på hinanden. Da vi sad der ved det lille bord, var akavetheden dog glemt for en stund, indtil hun bragte “det vi ikke snakker om” på banen.

“Kan du huske dengang min søster var indlagt?” sagde Lise pludseligt.

“Ja det glemmer jeg aldrig…skal vi snakkes om det lige nu?”

Jeg kunne mærke en sort sky driver ind over mig, den lovede torden og skybrud.

Hun fortsatte uden at lade sig mærke med at jeg sad og vred mine hænder.

” Jeg ved hun ikke var helt sig selv til sidst, men hun fik virkelig sat den afdeling på den anden ende”

Jeg kunne ikke holde det ud, jeg satte kaffekoppen hårdt ned i bordet.

“Ved du hvad? Jeg vil virkelig gerne drikke kaffe med dig. Men det tog mig år at finde mig selv efter det med din søster”

I det samme kom tjeneren for at se om vi havde hvad vi skulle bruge. Jeg så på ham og det gik op for mig at det var August. En ældre udgave af ham, men han var lige så smuk som jeg huskede ham.

Kort sort hår, brune øjne der kunne charmere de fleste. Han bar den obligatoriske hvide skjorte og den sad perfekt på hans solbrune krop.

“Kan jeg byde de damer på mere?”

“Nej tak jeg er på vej hjem”

Jeg så over på Lise, hun så koldt på mig, alt varmen havde forladt hendes øjne. Hun havde ikke spottet at det var ham, utroligt nok, for de var sammen dengang. Han smilede til mig, jeg var genkendt, skulle jeg afsløre det for hende. Nej den glæde skulle hun ikke havde. Jeg havde glemt hvor led hun kunne være, alle vores gode barndomsminder havde overskyggede det. Jeg sendte et lille smil tilbage til ham.

“Jeg vil gerne betale!” sagde Lise kort for hovedet, hun rodede i sin taske og fandt et kort frem. “Jeg har glemt en anden aftale, jeg må gå” hun rejste sig og glattede usynlige folder på kjolen. Da han kom tilbage med kortet, så jeg hvordan deres blik mødtes. Åhrrr for helvede nu opdagede hun at det var ham, jeg måtte væk. Jeg orkede ikke at vi skulle rippe op i mere gammelt møg.

Jeg rejste mig og smed det aftalte beløb plus det løse på det lille bord. Jeg nikkede kort til ham, men de var allerede faldet i snak. Typisk sådan var det også dengang, hun kunne ødelægge alting.

Jeg havde gået i månedsvis og samlet mod, imens jeg så hvordan andre gik på date. Hver gang jeg samlede mig sammen til det, så var det som om at jeg frøs fast. Så stod jeg der og gloede i stedet for at gå hen til August og spørge om vi kunne mødes til lørdagens halbal. Jeg drømte om ham om natten, hvordan vi stod og dansede sammen i mørket til lyden af “Moon, Stars and Sun” Jeg vågnede altid lige inden han kyssede mig, opfyldt af en tomhed og et savn efter noget som jeg ikke helt vidste hvad var.

En dag i oktober, hvor alt stod i et gyldent flammehav tog jeg mig sammen. Jeg så ham drive væk fra den gruppe drenge han altid hang ud med. Jeg så til begge sider, alle var optaget af snak og frikvarter. Jeg kunne mærke mit hjerte der truede med at hoppe ud af brystet på mig, jeg blev klam i hænderne og tør i halsen. Jeg gik hen imod ham, han så op, de nøddebrune øjne udstrålede en magi der tryllebandt mig.

“Hej Johanne, jeg tænkte på har du lavet den aflevering i dansk?” det var klart at hans blik ville opnå noget.

“Jaaa, den lavede jeg i sidste uge” hvis han troede jeg var sådan en der snød, så kunne han godt glemme det.

“Kunne du måske hjælpe mig, jeg har fået en advarsel, min far bliver rasende hvis han opdager det”

For første gang kunne jeg se en snert af angst i det ellers så selvsikker ansigt. Jeg tænkte hurtigt og det hele var soleklart.

“Ja hvis vi kan mødes til halbal på lørdag?”

Han så på mig og sagde “Det er en aftale”

Jeg gik bort fra cafe Kito, indeni bredte der sig en ulmende vrede, hvorfor skulle hun ødelægge alt hvad der var godt. Jeg kunne stadigvæk huske hvor meget jeg havde glædet mig den dag. Jeg var ude og shoppe med min mor, jeg fik lokkede lidt ekstra penge fra hende og fik købt en helt perfekt blå kjole.

Jeg kunne se mig selv står der i hallens mørke, håret var sat op, makeuppen var lagt og jeg duftede som et helt parfumeri. Jeg fik øje på ham og skulle til at gå derhen. Da jeg så at han ikke var alene, han havde armen rundt om Lise. Alt mit håb faldt ned i mine sko og jeg husker lysten til at kvæle dem begge langsomt. Lige nu var der intet andet at gøre end at gå hjem og drukne sorgerne i en øl.

Jeg husker tiden dengang som sorgløs indtil det skete. Alt blev alvorligt og vi blev voksne på en nat. Det var en af de første fester efter at skolen var startet. Jeg var begyndt at hænge en del ud med Carolina, hun var sin søsters modsætning.

Efter episoden til sommers halbal, har Lise og mig ikke rigtig snakket sammen. Jeg får kvalme når jeg se hende sammen med August. De hænger sammen som ærtehalm, går konstant og fletter fingre og står i hjørnet af skolegården og kysser i frikvarteret.

Alle synes de er sådan et flot par…

Det var ungdomsklubben der stod for festen, så alkohol var no go. Men Carolina og mig havde været forbi hendes onkel og snuppe noget hjemmebrændt sprut. Vi havde købte nogle små sodavand til at blande det op med.

Nu sad vi begge forventningsfulde i den gamle gule bus der skrumlede ind imod byen. ”Jeg glæder mig så meget til festen” sukkede Carolina. ”Ja det bliver for vildt!” sagde jeg, imens mit smil bredte sig op til begge øre. Jeg rettede en lille krøller om bag øret og friskede min læbestift op i mit håndspejl. Det var ved at være mørkt og det regnede på bussens rude.

Endelig drejede den ind på rutebilstationen, hvor den sædvanlig caravan med unge lømler kørte forbi. Fordi de kedede sig en lørdag aften og månedslønnen var brugt. Vi gik ud af bussen, jeg slog den sorte paraply op og Carolina og mig krøb sammen under den for at skåne festtøjet.

”Se der er Malik fra 10. A han er for lækker” hviskede hun til mig. Han gik sammen med en flok drenge fra hans klasse på den anden side af gaden på vej op forbi den gamle Egnsbank. De hujede og gejlede hinanden op.

Alle fra niende og tiende skulle med til festen og det var et efterårets højdepunkter. Vi fulgte glade efter flokken af drenge imens vi fnisende prøver at undgå de store vandpytter. Jeg så bagud og mit humør dalede, der gik de tæt omslynget, helt opslugt af hinanden uden at ænse regnen. Jeg følte en indædt vrede, hvorfor hende og ikke mig?

Jeg knyttede hænderne og borede neglene ind i håndfladerne. Carolina så medfølende på mig og tog armen om min skuldre. ”Drop det, de er ikke det værd. I næste måned har hun en ny…”

Vi gik forbi de store villaer med frugttræerne, hvor vi stjal æbler som små og drejede op ad en sidevej der gik op til svømmehallen og klubben. Vi kunne se de kulørte lamper og høre høj musik der dunkede rytmisk. Forventningen gik som et sus gennem min krop. Carolina forsvandt om bagved nogle høje buske der vokser op ad en høj rød murstensmur, hvor kirkegården lå bagved.

Vi gik ind gennem svingdøren der duftede af popcorn, sodavand og røg fra røgmaskinen der stod over i hjørnet af det lille dansegulv. Carolina rettede på den grønne stramme kjole og hev mig ud på gulvet. Vi skrålede med på sjæl i flammer og glemte alt omkring os. Jeg fik hurtigt varmen og vi danser videre til det næste nummer. Da hun pludselig hive mig tæt på og hvisker i mit øre ”kom vi skal lige udenfor” Vi lusker ud og tjekke samtidig at de voksne ikke holder øje med os. Bagved den høje busk skiftes vi til at drikke af flasken, det smager modbydeligt stærkt og brænder i halsen. Vi ler og tager en tår mere.

Tilbage på dansegulvet er der mange nu og vi hoppede glade rundt. Med et kan jeg se Carolina falder og hamre hovedet i gulvet. Jeg stopper og se forundret og derefter skræmt på den livløse skikkelse. Trægulvet under hendes hovedet skifter farve.Musikken er stoppet, klubbens leder Erling er kommet til og er knælet ned ved siden hende. Hun er bevidstløs, han råber ring 000, imens han begynder på førstehjælp.

Alle står i ring rundt om dem som om det er en cirkusforestilling. Erlings kone Hanne kommer til og beder folk om at bryde op, der er nogen der græder, andre ser bare tomt ud i luften. Lidt efter kan vi høre ambulancens sirene i det fjerne, jeg er sunket sammen på en stol, hvor Hanne kommer hen og lægger armen trøstende omkring mig. Det næste jeg kan huske er at jeg står derhjemme på det bløde gulvtæppe, hvor min mor fortælle at Carolina ikke bliver rask. Jeg græder og bander over at hendes onkel ikke havde hældt det forbandede sprut ud. Lise og mig mødes da vi besøger Carolina på hospitalet. Vi snakker kort imens hun skubber kørestolen med Carolina der sidder og fægter med armene, men afstanden mellem os er for stor.