Måned: november 2015

Bog anmeldelse af Nytårsønsket af sophia Greene og Anja Cristensen

 

Nytårsønsket

Så har jeg læst nytårsønsket,Jeg synes den er underholdende. Der er god sans  for detaljerne, og jeg lever mig ind i historie. Den er  skrevet med en lethed, der gør at jeg gerne vil læse mere.Faktisk har jeg ikke noget dårligt at sige om den. Det er god underholdning.

Reklamer

Paris den 13/11 2015

Når tiden står stille, når festen er slut, når bomber springer, og for mange er livet slut. Så synger de stadig, de står så stærk, de kan ikke slås ned, hvor meget de end må tåle. Mit hjerte bløder med dem, min sjæl skriger hvorfor, hvornår får vi fred, hvornår er det nok.

Lad der kommer fred, lad de uskyldige være, det må stoppe nu !

Noget om ingenting

Noget om ingenting

Fandt lige et billede fra sidste år, det er julesmåkager, som mine piger har lavet. Så nu sidder jeg her og glæder mig, til det igen bliver december. Med juleræs, julebag, vores husnisser som hedder Puk og Lunte. Så er der 3 fødselsdage som ligger i nov og december, og hvad der ellers måtte dukke op af festlige lejligheder, udover jul og nytår. Må sige at jeg synes at december er den hyggeligste måned på året, men den gør mig også lidt forpustet.

Den Blå sofa

Det var lørdag, Tine og Gert havde begge fri fra job, de havde ikke Gerts børn denne weekend.

Så weekenden stod åben for alt. Udenfor strålede solen ned fra en september blå himmel. Træerne stod i skarp kontrast, med røde, gule og brune farver.

Tine stod i stuen og kikkede på den brune sofa.

”Gert ” sagde hun kælent, ”ja min skat” sagde Gert da han kom ind i stuen. ”Gert kan vi ikke godt køre hen og kikke på en ny sofa, den her passer ikke, i forhold til feng shui bogen” Gert kikkede på hende, og sagde med en overdreven glad stemme ” Jo da, skal vi køre nu”

Så kørte de af sted i Tines lille Toyota Yaris . Senere stod de inde i butikken og kikkede på sofaer. ”

“Jeg elsker farven blå” udbrød hun glad, da hun så den koboltblå sofa. ”Ja skat jeg elsker også blå” udbrød han. Butikken var fuld af mennesker, og de havde kikket på sofaer, i 3 stive timer. Nu stod de ved sofaen imens Blue (Da Ba Dee) spillede i radioen med Eiffel 65.

Tine begyndte at fortælle om alle de gode egenskaber blå havde.” Det er forbundet med dit hals chakra, og hjælper med at tale og høre, og hjælper til åndelig kommunikation”. Gert nikkede, “det var altid så rigtig hvad Tine sagde” tænkte han.

http://www.farvernesbetydning.dk/chakra-farver/

Hun var altid så forklarende, mild og god, aldrig højtråbende.

De var næsten altid enige, næsten altid. For i det samme så Tine, at Gerts opmærksomhed, blev fanget af noget helt andet. Nemlig damen der stod ved siden af en enorm grøn lænestol.

Hun strålede.

Hun var smart klædt, med lange støvler, tætsiddende sort nederdel, og figursyet jakke. Hun sendte flirtende blikke til Gert, hun havde helt grønne øjne.

Gert fik det der svømmende blik i sine øjne. Tine kendte det alt for godt, og hun kunne mærke raseriet boble indeni.

Før hun viste af det, var Gert på vej væk fra hende. Det var simpelthen løgn, nu var de endelige kommet i Ikea. Nu stod han der og flirtede med en anden dame igen.

Nu var det nok, hun strøg hen og greb ham i kraven, og slæbte ham igennem butikken. “Jamen Tine dog” fremstammede Gert vi havde jo aftalt, ”Ja og nu kan det være nok” vrissede Tine.

De diskutere højlydt udenfor butikken, imens folk omkring dem, så måbende til. ”Du lovede at vi kunne køre i Ikea uden ballade” vrælede Tine ”

“Jamen Tine pigen da, vi har jo et åbent forhold, det er bare en proces” råbte Gert igen.

Ti minutter senere stod de igen, foran den smukke kobolt blå sofa. ”Skat skal vi købe den?” De kikker forelsket på hinanden. ”Jamen min søde skat det skal vi da”

Den mystiske nabo

De havde boet dør om dør igennem flere år, hun havde altid synes han var en sjov fisk.

Han var ikke blevet mindre mærkelig med årene. Han boede alene med sine fugle. Men gik ned og hjalp den ældre dame på 1 sal. Hun ville ikke havde hjemmehjælp. For hun var blevet gal på dem fra kommunen.

Så nu kom den søde unge mand, som hun havde omtalt ham i avisen. Han hjalp hende med alting.

Når jeg kikkede på ham, havde jeg svært ved at se en sød ung mand. Men fair nok, en ældre dame der havde brug for hjælp, så for hende var han jo nok det.

Der gik historier om ham, den anden ældre dame i opgangen, havde været på kant med ham. Hun havde truet med politiet, fordi han snakkede grimt til hende. Så nu snakkede de ikke sammen.

Et par gange om ugen, så hun ham vandre afsted, til byen.

For at handle ind til ham selv, og sikkert også til den ældre dame.

Om sommeren, i umage shorts, og mange farvet strikke trøje, afsted med en indkøbskurv på hjul.

Hun mødte ham af og til, på trappen i deres opgangen, hun synes altid hun sagde pænt hej til ham.

Han blev mere og mere mærkelig overfor hende, når hun mødte ham på trappen. Han kikkede nærmest lidt skulene på hende, og hun forstod ikke hvorfor.

Hun havde da husket at låse kælderdøren, de havde ryddet op i deres fælles kælderrum, og kæresten tørrede da også kaffe op. Hvis han spildte det ned af trappen, om morgenen på vej på job.

Til sidst vendte han sig nærmest om, hvis de mødte hinanden på trappen. Han ignorede hende fuldstædigt.

Indtil en dag hvor han pludselig begyndte at skælde hende ud, hun stod helt målløs, for hun viste slet ikke hvad han var gal ovre.

Hun kunne jo nok forstå, at han hørte rigtig dårligt. Så hvis hun sagde hej til ham, så måtte hun sige det så højt, at han kunne høre det.

Ellers kunne hun bare lade vær med at hilse på ham!

En dag lagde der et brev uden en kuvert i hendes postkasse, hun foldede den ud, den var fra naboen. Der stod: Lad os droppe formaliteterne, og lade være med at hilse på hinanden det virker så falsk hilsen naboen.

Hun viste faktisk ikke om hun skulle blive bange for ham, eller og hun skulle grine af det. Hun havde prøvet så mange skøre ting, og mødt mange mærkelige mennesker gennem tiden. En gang da hun var yngre havde hun glemt at låse døren, efter en bytur, også var der en mand der var fulgt efter hende. Han var listet ind i opgangen, derefter ind på hendes sofa. Hun havde vågnet ved at hun drømte at der var nogen der snorkede. Det var så virkelighed, og hun styrtede ind til naboen. De ringende til politiet, og fik den meget fulde mand, ud af lejligheden.

Tilbage til den mærkelige nabo, hun gemte brevet bare i tilfælde af at han nu fandt på mere. Hun lyttede inden hun gik ud af døren. Hvis hun kunne høre døren på den anden side gå, ventede hun lige til han var gået ned.

Engang imellem blev hun nød til at gå ned på samme tid som ham, hvis hun skulle nå noget til en bestemt tid. Luften var ligesom is, hvis de begge var i opgangen. Hun viste ikke hvor hun havde ham henne, hun var meget glad for at hun ikke boede alene.

Hun snakkede med den ældre dame, som han havde haft en konflikt med. Han havde faktisk truet hende på livet. Det viste sig at hun havde haft mistænkt ham, for at være den blotter, der havde floreret i nærområdet. Hun havde meldt hendes mistanke til politiet. Men de havde sagt at der ikke var noget bevis.

Hun havde stillet spørgsmålstegn, til det forhold han havde til den ældre dame, som han hjalp i opgangen. Måske havde hun vendt det med politiet, det var jo nærliggende.

Månederne gik, og der skete ikke mere, en dag begyndte han pludselig at sige hej igen, og hun råbte hej så højt hun kunne hver gang.

For hun skulle da være helt sikker på, at han kunne høre det.