Silje sad alene og gloede ind i det blomstrede tapet, hvad skulle der bliver af hende…
Hun huskede det hele klart nu, alle skænderier mellem far og mor, hvordan han tæskede hende gul og blå.
Hvordan hun prøvede at klemme sig i mellem, men blev slynget væk.
Hun forstod ikke, hvordan hun i så mange år, havde lukket ned, og kun huskede de gode minder.
Det havde været overlevelse, hun huskede dagene i skolen. Den indre smerte, hvor læren havde spurgt hvad der var galt. Hvor efter hun blev helt stille, og nogen gange var faldet om, for at holde facaden.
Der var aldrig nogen der fik hende til at fortælle hvordan det virkelig var. Frygten for at de opdagede hvad der forgik hjemme. Hun fandt på sø forklaringer til kammerater, om hvorfor de ikke kunne besøge hende.
Siljes far var alkoholiker, og det rareste menneske når han ikke drak. Men når han drak, var han en djævel, der bandede, og ville slås med alt og alle.
Silje var indlogeret på et værelse hos en gammel dame i en lille by i Nordvestjylland. Hun havde haft alt for god tid til at tænke. Der var stille, så stille at det larmede.
Hun havde ikke hørt fra faren, siden de havde smidt Gert i bilen. Mon han havde snydt hende? Hun vidste nu at hendes mor havde prøvet at beskytte hende.
Hun kikkede i det lille køleskab, det var gabende tomt, så hun besluttede at tage i den lokale brugs for at handle lidt.
Udenfor så butikken hun skiltet med dagens avis, overskriften lød:
”Kidnapning af rigmandssøn gik galt.”
Åhh nej hun kunne mærke at hele hendes verden faldt fra hinanden. Hvad skulle der dog blive af hende nu?
Alt hvad hun havde drømt om, lå på gulvet, som en knust flaske der ikke er til at samle igen.
Hun opgav at gå ind i butikken, og fandt en bænk i nærheden, hvor hun sank sammen.
I lommen ringende hendes mobil, hun kikkede på displayet, der stod:
”Mor”
Skulle hun tage den?
Hun vidste hvad hun ville sige
”Hvad sagde jeg, han er en nar”
Hun tog den og hørte sin mors gennemtrængende stemme.
”Silje er du ok?”
Hun overvejede et split sekund at kaste telefonen i jorden.
Men frygten for at moren og de to rollinger der gik forbi, ville hyle op, fik hende til at lade vær.
Men sagde så, med en lille stemme
”ja mor jeg er ok”
”Jeg ved godt du var med, men jeg har snakket med Gert, og vi holder mund. Det er kun din far og hans kammerat, der får deres velfortjente straf.”
”Jeg ved godt, jeg har været virkelig dum, og jeg lover jeg vil gøre det godt igen. Jeg vil gøre alt”
”Bare vi kan være venner, så vil jeg hjælpe dig med at få rettet op på økonomien, så du kan få dit studie gjort færdig”
”Tak mor det betyder meget for mig, vi ses snart”
”Ja vi ses min skat”
Mimi K 