Han vidste godt at bedstemor havde sagt at han skulle blive på stien. Men derinde i skoven lå der en masse godt brænde fra stormen som der havde været gavmild i sidste uge. Hun ville jo ikke opdage at han gik derind et øjeblik, ville hun ?
Hanibal trådte ind på skovbunden der gyngende let under hans fødder og minder ham om det skøre hus i tivoli. Han åndende dybt, ahhh, duften af skov det var den bedste duft han kendte. Han begyndte hurtigt at samle brænde i den kurv som han havde med. Da han ville snuppe det sidste stykke brænde for at gå til bage til stien. Hørte han en gren knække, der var noget der bevægede sig bagved krattet lidt længere indeni skoven. Skulle han lige se hvad det var? Det kom en lyd der mindede ham om en kattekilling. Han gik der hen og derinde lå der noget han aldrig havde set før. Først troede han at det var en kat, for den havde pels, men størrelsen og formen var ikke en kat. Det lignede mere en skildpadde og så var der lyden. Nu brummede den og virrede med hele kroppen. Åhh den sad fast i en slags fælde. Turde han hjælpe den fri?
”Så rolig ven jeg gør dig ikke noget.”
Nu så dyret op på ham med klare sorte øjne og Hanibal besluttede at det måtte være ok at slippe den fri. Han tog sin dolk i bæltet og skar rebet over der holdt dyret fast. Den havde fået et sår hvor der piblede blod ud fra.
”Lad mig hjælpe dig, jeg har noget der kan stoppe blodet.” sagde han til dyret der trak sig væk fra ham. Som om det troede at han ville fange det igen.
”Kom her, jeg har noget mos. Hvis det kommer på dit sår healer det hurtigere.”
Dyret nærmede han forsigtigt og så på ham med store øjne. Så overgav det sig og gned sig op af ham.
”Ja sådan, du er god, kom skal du se det er hurtigt klaret.” Hanibal bandt såret ind og da dyret luntede ind i skoven igen, mens den brummede en tilfreds lyd. Tog han sig selv i at ville savne det.
”Hey du der!”, dyret vendte sig om og så på ham.
”Ses vi igen?” Dyret nikkede og han var sikker på at den smilede til ham. Nu havde han travlt, bedstemor skulle snart lave aftensmad. Hun ville blive sur hvis der ikke var nok brænde til at tænde op med. I værste tilfælde ville han få forbud mod at lege med hans ven i morgen. Han tog kurven på ryggen og løb så hurtigt han kunne, afsted mod sit hjem.
Mimi K 