Måned: april 2016

Angst for indkøb

Det var en varm dag, blæseren kørte for fuld drøn i bilen, jeg orkede faktisk ikke at handle… Men det skal man jo. Bare tanken om de sløve pensionister der gik minutiøs efter ugen tilbud, forældre med skrigende børn, der plager efter slik.

Jeg orkede det simpelthen ikke, og indkøbslisten var lang. På mirakuløs vis, var køleskabet nærmest støvsuget for mad der hjemme. Han havde selvfølgelig inviteret gæster, det var jo fredag. Så her skulle jeg igen lige diske op med lidt lækkert, som lige kan laves når man er hjemme lidt ovre 4, og fredagstrætheden i den grad har meldt sit indtog.

Jeg kastede bilen ind på en parkeringsplads, og havde nær overset en lille tyk dame. Der kom kørende med sin overlæssede indkøbsvogn, som skulle der udbryder hungersnød i morgen. ”Se dig dog for ” hvæsede hun af mig, da jeg trådte ud af bilen. ”Jeg tilføjede tørt at parkeringsbåsene ikke var til at køre på… Så hvæsede hun at jeg  havde trukket mit kørekort i en automat. ..

Så var det jeg gav op. Vendte hende ryggen, og fandt en indkøbsvogn, livet var for kort til sure mennesker. Jeg rodede i lommen, smed en tier i, og kørte afsted med en toptunet metalvogn. Da jeg trådte gennem dørene, slog lyset, duftene og larmen mig i hovedet. Jeg trak vejret dybt ned i maven, og tænkte ” selvfølgelig kan du klare det, det er bare en lille indkøbstur”

Jeg kunne mærke angsten snige sig ind over mig, alle indtrykkene var overvældende. Jeg stirrede nærmest blidt på sedlen, ” Start fra oven” sagde min indre stemme. Grønkål, øko til 15 kroner ned i kurven, hurtigt videre, æble tæl til ti, så over til afdeling for kød, skulle det være kylling eller gris. Har den mon haft det godt? ”Kom nu, lad vær at tænk ”

Kyllingen fløj ned i min vogn. Jeg gik videre igennem butikken, træk nu vejret, jeg kunne mærke sveden trille ned af min ryg. Jeg fik fundet tingene, og for hver kryds jeg slog på sedlen, var det som om jeg blev mere og mere let. Min verden var dog lige ved at briste da jeg så at der ikke var mere parmesan på hylden. Så skulle jeg til at henvende mig til en medarbejder, en anden ting jeg hader. Men jeg fik fundet en ung mand, ”parmesan” siger du, han lignede et stort spørgsmålstegn. Ungdom nu til dags, sæt jer dog ind i det i laver.

Jeg måtte forklare ham at det var en italiensk ost, og så tøffede han ud bagved. Han kom tilbage med et stykke, ”Yes” jeg kunne havde kysset ham, det var den sidste ting på listen.

Jeg styrede glad afsted imod kassen. Jeg havde lyst til at synge ”we are the champions of the world” men det var vist frisk nok. Køen var lang, det var ok jeg havde klarede endnu en indkøbstur. Nu var der faktisk intet der kunne vælte min fredag, jeg var på toppen af poppen.