Kategori: Uncategorized

Livet er et eventyr

adventure-1868817_640

Af til må man stoppe og se på hvor man er på vej hen. Tage tingene og livet lidt op til revision.

Er jeg på rette vej?

Er jeg glad?

Når der sker noget nyt i mit liv, får jeg lyst til at dele. Hvad alt det nye bringer til mig.

Nu er der nok nogen der vil sige, nå ja fordi man skifter job, får et barn mere eller får en ny kæreste. Så rette man BARE sit liv ind efter det.

Jeg vil sige det er en mullighed, du vil se noget nyt, lære noget nyt og du vil blive udfordret på det du alllerede kan.

 

Reklamer

Valgtale 2019

 

Sunflower, Bouquet, Yellow, Flowers, Vase, Decoration

Det her er opgaven til den nye skriveskole for maj :

Jeg ser ud over den “store” folkemængde. Den rummer Gamle Hansen, Olga og Lille Mads. Så samler jeg mig sammen. Jeg stiller mig op på den gamle ølkasse og råber:

“Venner, tiden er kommet hvor vi må stå sammen! Hvor vi må kæmpe for hinanden. Den verden vi kender i dag forandre sig, vil vi i fremtiden kunne drikke et glas vand fra hanen?

De nikker genkendende og mumle “hørt.”

Vil vi kunne dyrke vores jord, eller vil den tørre ud i sommerheden?

Langt væk i en by der hedder Bruxelle sidder der en flok af mennesker og bestemmer vores fremtid.

Min datter spurgte mig en dag med et alvorligt blik,

“Bestemmer dem i Eu så hvor meget fredagsslik jeg må få?”

Jeg tænkte lidt så sagde jeg,

“nej, men de bestemmer hvad det må indeholde…”

Hvad vores mad må indeholde er jo ikke uvæsentligt, uanset om det er en genmodificeret grønsag eller en kemi fyldt skumfidus.

Ja vi spiser økologi som aldrig før, men reglerne for dem der skal passe dyrene og dyrke jorden bliver mere og mere kryptisk.

Hvad blev der af det enkelte liv, hvor vi såede et frø i jorden, passede og gødede det. Så det vokse op og ende som brød på bordet.

Kan i sige mig hvorfor det skal være så svært at opfostre dyr på en ordentlig måde eller dyrke nogle gode grønsager?

“Må jeg være fri” sagde Gamle Hansen, “vi har jo altid fået det vi skulle havde. Jeg tror ikke på de klimaforandringer det er noget bavl.”

“Ja alle har jo ret til deres mening, Hansen.” Jeg så bestemt på ham.

Nok om det vi spiser, vi må også tænke på mangfoldigheden. Der skal være plads til at vi er forskellige, at vi ikke ser ens ud. Vi tænker heller ikke de samme tanker.

Nogen er til Rock og andre lytter til mellemøstlig skønsang.

Der skal være plads til jul, Ramadan og mødet mellem mennesker på tværs af kultur.

Lille Mads ser op på mig med brune øjne og siger “ i børnehaven har vi også alle farver.”

Nu bryder Olga ind, “men hvad med de ældre og sygehusene, hvad skal det ende med?”

Jeg kikker tomt ud i luften, så siger

“Jeg ved det ikke, men en ting er sikkert syge og ældre vil der altid være.Hvem der så skal passe dem må tiden vise.”

Gamle Hansen hoster og siger så højt.

“Ja den tale kunne jo være en tro kopi af den der blev holdt for fire år siden. Der intet nyt under solen.” Så tog han sin stok og kom langsomt på benene og stavrede væk derfra.

Lille Mads løber hen og rykke mig i ærmet, jeg bøjer mig ned.

Han hvisker til mig, “jeg skal fortælle dig en hemmelighed.”

“Nå, hvad kan det dog være?” Jeg ser på ham med store øjne.

“Jeg vil gerne stemme på dig når jeg bliver voksen. Hvis du lover mig at jeg kan blive baseballspiller.”

Jeg ler til ham og siger

“Du ved godt at politiker ikke må love noget de ikke kan holde. Men hvis du øver dig rigtig meget er jeg sikker på at du bliver det!”

Mads springer glad videre og slår en kolbøtte på den grønne græsplæne.

Olga kommer hen og skænker mig en kop kaffe, så siger hun.

“Jeg synes det var en rigtig fin tale!”

Date night del 2

Her kommer anden del af date night.

Hvis du ikke har læst første del så er den her:

Date night

 

Cindy var på vej ned af trappen, indeni faldt alt fra hinanden.Hun syntes at han var sød. Men alt den godhed havde overrumplede hende, så hun gik i den sædvanlige forsvarsposition. Nu gik hun ud på gaden i den frostklare aften, himlen lyste op med små stjerner. Hendes støvler gav genlyd som hun vandre ind mod midtbyen. For at se hvor der var fest i gaden.

Hun tænkte over om hun var for hård ved ham, faktisk havde han ramt noget i hende som hun ikke kunne sætte ord på.Mens hun gik der og grublede summede hendes telefon nede i tasken. Hun tog den op, naughty boy 1975 havde skrevet til hende.

Orkede hun mere lir i aften? Fornemmelsen af optræk til noget sjov og ballade kriblede i hendes mave. Hun skrev tilbage til ham og kunne mærke hun fik svedige hænder. Han ville mødes med hende på The Floating Duck, sært sted at mødes. Det var mest for metal og grunge folk, men okay hvorfor ikke.

Det var koldt og hun gik hurtigt for at holde varmen, den smarte kjole var ikke egnet til det kolde vejr.Hun gned sine arme for at få liv i dem. Hvad havde hun dog tænkt på da hun tog den på.

Hun var nået til gågaden, hvor der var mange mennesker der gik ud og ind fra de forskellige beværtninger. Der lugtede af øl og pizza og hun glædede sig til at komme ind i varmen for at få noget at drikke. Gad vide hvordan han så ud, hvis han ikke var lækker, kunne hun bare luske af igen. De havde aftalt at han skulle sætte et rødt tørklæde i sin jakke, så hun kunne se at det var ham. Udenfor The floating Duck var der mange mennesker, sortklædte punker med regnbue hår og piercinger som Cindy ikke troede var muligt. I døren stod en gigantisk dørmand som så op og ned af hende. Så lukker han hende ind, varmen slog hende i hovedet og sælsom musik nåede hendes øre. Nå ja tænkte hun en gang skal jo være den første. Hun trådte ind og følte sig ret malplaceret i den grønne kjole. Herinde var de alle klædt i sort og der herskede en mærkelig løssluppen stemning. Foran scenen stod der en gruppe unge menneske og headbangede til bandet. Hun havde aldrig helt forstået hvad den dans gik ud på.

Hun fik øje på ham, han var høj, med mørkt karseklippet hår og iklædt et sort jakkesæt. Hun betragtede ham, han havde skarpe træk og ørnenæse. Han kunne godt gå an.Hun gik hen imod ham og smilede. Han fik øje på hende og lyste op, han løftede en farvestrålende drink imod hende. Hun satte sig på stolen ved siden af ham, de begyndte at snakke sammen. Hun følte sig hurtigt på bølgelængde med ham. Han fortalt om sit arbejde som skiguide og hun var ved at falde ned af stolen af grin. Da han fortalte om en kvinde der havde slået en kolbøtte ud af en skilift på vej op. Hun fortalte om sit job som kassedame og alle de sjove typer hun mødte. Han smilede varmt til hende og det her var så meget mere end bare et one night show. Måden han så på hende fik alt indeni hende til at skælve. Han fik hende til at tænke på frække ting, hun aldrig havde haft fantasi til. Hun skulle havde ham med hjem! Koster hvad det ville.   

 

Date night

ricard og ullaHan holdt hende for øjnene, og drejede hende rundt.

“Må jeg se nu?” hun prøvede grinende at få hans hænder væk.

“Nej vi skal lige gå lidt…”

Det kildede i hendes mave, hvad havde han fundet på. Hun kunne dufte røgelse.

“Pas på der er et trin, så nu er vi her.”

Hun åbnede øjnene, der var tændt stearinlys over det hele, i den lille stue.

På bordet var der dækket op med dug og service til to.

“Jeg har laver lasagne med grøntsager til os..”

 

De satte sig ved bordet, hvor der også stod en flaske med olie og eddike.

“Hvad er det til?”

“Det er fra italien, det er til at dryppe ovenpå sin salat, prøv det! Det er lækkert!”

“Jeg har noget andet der er lækkert”, hun åbnede sin bh under trøjen med en hånd, og sendte ham et frækt smil. Han stod måbende og så hvordan hendes bryster vuggede under den stramme grønne kjole. Hun gik frem imod ham, han så skræmt på hende. Hun virkede voldsom og vulgær på ham. Som hun sejlede hen imod ham som en stor coaster.

Han havde altid været vild med store damer, men Cindy var en sag for sig. Han følte sig lille ved siden af hende og tanken om de to sammen. Satte tankerne i gang, tænk hvis han blev mast i hendes store barm. Men hvilken frydefuld død ville det ikke være. At miste livet mellem to gigantiske veninde.

“Cindy, jamen det er jo kun den anden date. Det komme så pludseligt.” Han var løbet over på den anden side af bordet, hvor lysene blafrede lystigt.

Hun så såret på ham,

“er det min størrelse? Var det bare løgn alt det du skrev på nettet…”Hendes varme blik var skiftet til en iskold laserstråle, som han dukkede sig for.

“Nej, nej, jeg vil bare gerne lære dig bedre at kende.”

Hun puffede op i det mørke krøllede hår og stampede arrigt med de røde lakstøvler i gulvet.

Så gik hun hen og samlede sin bh op og gik snøftende ud på badeværelset.

Fandens osse han kunne da også ødelægge alting, hvorfor kunne han ikke bare sige ja til et godt knald. Han kunne høre hvordan hun rumsterede rundt derude om lidt ville hun gå og han ville igen være alene.

Han så på bordet, alt det arbejde, spildt på endnu en matrone. Døren gik op og hun kom ud. Hun så på ham, han følte hun pillede ham fra hinanden med det hårde blik. Den søde due hun var for en halv time siden var forvandlet til en ørn. Hun samlede sin håndtaske op og sagde

“jeg smutter, tror jeg kan nå byen endnu… Det er jo lørdag.”

Han følte sig som en fiasko, hun var så perfekt og han var sådan et skvat. Han rettede på de store firkantede briller og sagde

“Hvis du fortryder, så må du skrive…” han stod duknakkede og så i gulvet da døren smækkede bag hende.  

 

Glæd dig over de små ting:)

glæd dig over de små ting (1)Jeg har sat mig for at bringe en masse glæde ind i januar.

I den forbindelse har jeg tænkt over hvad der giver mig hverdagslykke, har du tænkt over hvad der gør dig glad?

Mit første opslag finder du her : https://mimikirstine.wordpress.com/2019/01/

Nu tror du måske at jeg altid er i godt humør, det er ikke tilfældet jeg har også mine sorte dage.

Men jeg tror på at de er de små ting der tæller.

En god kop kaffe eller the.

Et smil fra en fremmed på din vej.

Lytte til en god sang.

kram dem du holder af.

Se en smuk solopgang.

 

 

 

Glæde

Jeg har lyst til at sætte fokus på positivitet her i januar 🙂

Nu er vi begyndt på et nyt år, en ny begyndelse, du har sikkert ligesom mig planer, små som store. Det slog mig, da jeg blev lidt vemodig over at sige farvel til denne festmåned. At den bedste plan for januar var at huske at holde fast i glæden. Vi er lige kommet forbi den magiske december, afsluttet af en skøn julaften og et nytår med fest og farver.

DSC_0244

 

Hvad så nu?

Er januar bare en trist og grå måned?

Eller er det der hvor vi skal lade op?

Finde frem til det, der virkelig gør os glade?

Noget som gør mig rigtig glad, er min familie, min mand og mine to piger. Skrive og læse bøger, chokolade med mint og god mad.

Hvad gør dig glad ??

Så er “Knust is” sendt afsted.

snow-3193865__340

Med rystende hænder trykkede jeg på send knappen for at sende min novelle “Knust is” afsted til : https://www.sciencefiction.dk/

Nu er der ikke meget andet at gøre end at vente, til maj ved jeg om den kommer med i “Lige Under overfladen.” som er nr. 13 i en sciencefiction antologiserie.

Lige nu bruger jeg tiden på  skriverejsen hos Lene Dybdahl, det er super fedt at få nogle gode fif og værktøjer når jeg skriver. Det dejlige ved skriverejsen er også at man udveksler skriveøvelser med andre, og får god konstruktiv kritik.

 

Hr. Halipongo

#FebruaryFICTION

Hr. Halipongo bor på solbakkevej, ingen ved rigtig noget om ham, udover at han er en af dem der lyser op i gadebilledet. Han går farvestrålende klædt, han har de særeste hatte, som både børn og vokse hvisker om.

I december ynder han at bære nissehue. Af og til har han en nussede lyserød tøjelefant med, de voksne siger han er en enfoldig stakkel, som ikke kan gøre for det.

Når Carlo spørger sin mor

“Hvad er enfoldig?”

Kommer hun med en søforklaring om at alle mennesker ikke er født med en sølvske i munden.

“Hvor sindsygt er det lige.”

Hvad du ønsker skal du få…

christmas-1684548_960_720skriveopgave 2018

kirkekontor og walk-in-closet.

“Dur ikke, dur heller ikke, den er for stor, den er for gammel.”

Tøjet fløj i hastig fart ud af det kolonorme walk-in closet, og landede tilfældigt rundt omkring i det store soveværelse. En pige med lange ben, og mørkt krøllet hår der gik ned til numsen stod med røde blussende kinder, og et vildt blik i øjnene.

“Jamen søde skat vi skal være der om en time, kunne du måske ikke bestemme dig.”

Johannes stod i bukser med pressefolder, en snehvid skjorte, og en ravnesort habit jakke, på hovedet havde han en høj hat på.

“Skal du virkelig havde den hat på?”

Hun forsatte jagten i skabet, som nærmest ingen ende ville tage.

“Jeg går ned og venter, men du må være klar når vognen kommer. Vi må ikke komme for sent vel?”

Cindy ignorerede ham, og studerede nøje en rubinrød balkjole inden den røg i bunken med det kasserede tøj. I det samme kom en kvinde ind, hun var klædt i en neutral sort kjole der gik ned over knæene, håret var sat stramt tilbage.

“Ønsker fruen hjælp?”

“Ja du kan genne min mand ud, og finde den perfekte kjole i den her rodebutik.”

“Jeg kan godt selv finde ud.” døren smækkede surt bag ham.

“jeg tror det er nerver, jeg har set det mange gange før.”

“Nerver? han vil bare passe på hans omdømme, det er det eneste han tænker på.”

“Nu skal du ikke være så hård ved ham, han har nok at se til.”

Cindy var gået dybt ind i skabet, og kom forpustede ud igennem rækkerne af kjoler.

“Se den her, jeg havde helt glemt den. Jeg tror jeg havde den på til Marys 40 års fødselsdag.”

Kjolen var i mørkeblå satin, og var fyldt med et utal af glitrende pyntesten. Udskæring var dyb, og skørtet bølgede smukt.

“Kom skynd dig at hjælpe mig i den, og snør den rigtig stramt. Jeg ville ønske at jeg havde  spist lidt mindre på det sidste.”

Tjenestepigen begyndte den langsommelige proces, og hev til sidst kraftigt i snorene.

“Av for pokker, ja se lige nu sidder den perfekt.” Hun så sit eget spejlbillede, og drejede beundrende rundt.

Nedenunder travede Johannes frem og tilbage, altid et cirkus når de skulle af sted. Han var ved at være godt træt af det, nu ville han gå op og…

Hans telefon ringede i lommen, åhh nej det var sikkert godset, de ringede på de mest ubelejlige tidspunkter.

“Ja det er Johannes, det er virkeligt et dårligt tidspunkt.”

“Ja goddag Johannes det er Søren Severisen fra kirkekontoret.”

“Kirkekontoret ??”

“Ja din kone havde henvendt sig til os, og jeg må sige jeg synes det er en meget frisk forespørgsel.Især når man tænker på at du har haft dit slægtsnavn i familien i ca. 400 år.”

“Sig mig hvem tror de at de er? Og hvilket navn havde min kone så tænkt sig at vi skulle skifte til?”

“Jamen det troede jeg da hun havde fortalt dem, Evaldorensen. Ja jeg synes personligt at det er rigtig fint.”

“Jeg må slutte nu, jeg tror ikke vi er helt færdig med at snakke om det.”

“Ja men så må de havde en god dag.”

“CINDY kom her ned nu!”

“Du kaldte skat.”

Cindy gik langsomt ned af trappen, og kastede kækt med hovedet, den mørkeblå kjole smøg sig kælent om hendes krop.

“Jeg har lige snakket med en Søren Serverinsen, jeg skal ikke skifte efternavn til Evaldorensen, hvad tror du ikke mor ville sige.”

“Jeg er da fløjtende ligeglad.”

“Flot kjole i øvrigt. Men du kan godt ringe til Søren og sige at vi beholder vores navn.”

“Du har ikke fået det sidste ord i denne sag! Skulle vi ikke af sted?”

“Jo jeg tror jeg kan høre bilen, skynd dig at finde din pels, det sner udenfor.”

De gik udenfor, taxaen holdt og ventede på den, de steg ind i den. Chaufføren vente sig om og så på dem,

“var det kirkekontoret de sagde??”

“Hvad nej nu er det nok, jeg går derhen.” Johannes steg ud, og smækkede døren. Han trak frakken omkring sig og begyndte at gå.

“Ha ha der fik vi ham skynd dig at køre til restauranten, er alting klar?”

“Ja My Lady”