Måned: maj 2017

Hverdag

Hverdagen:

Rent faktisk holder jeg af meget hverdagen, alting der sker på stort set samme tid. Forudsigeligheden, at alting køre på skinner, og der ikke sker de store udsving. Mit vækkeur ringer pt. 5 dage om ugen kl. 6.15, og min dag slutter som regel et sted mellem kl. 22 og 23, der er energien brugt.

De første 5 min. af min morgen, eller måske er det kun 2 min. Føles hele verden ond og brutal, kroppen er træt, min dyne låser mig fast til sengen. Jeg hader virkelig at stå op om morgenen! Så konstatere jeg at muligheden for at bliver i den gode seng er ophørt og står op.

Ind i mellem at jeg bliver vasket, og får tøj på, kalder jeg på min børn. De skal begge lige som jeg, havde en del tilløb til at slå øjnene op. Min mindste pige skælder ofte ud, kryber helt ned under dynen, og siger ” bare 2 Min. Mere. ” Min store pige skal bare lige strække sig… Vi spiser morgenmad sammen, og jeg får morgenkaffe, det er den bedste kop på dagen! Som regel går det sådan, og vi kommer afsted til tiden.

Men i dag var min telefon, som i disse moderne tider også fungere som vækkeur, rendt tør for strøm. Så jeg vågnede først da min datter sagde” mor klokken er 6. 23 ” så vågnede jeg op! Klokken var 6.53 så jeg røg op af seng, og rablede en masse om at vi skulle skynde os i tøjet, og ned og spise morgenmad. Jeg kastede tøjet på kroppen, børnene var søde, og skændtes ikke i dag. På utrolig vis nåede vi næsten afsted til tiden.

Op på cyklen, det småregnede, første stop børnehave ”farvel og god dag. ” Næste stop skole ”Farvel og god dag. ” Fuld pedal ned af bakken, jeg susede forbi de lysegrønne træer. Hen over motorvejsbroen, og forbi det orange lyddæmpede hegn. Jeg nåede at stå på jobbet omklædt 2 min. ovre mødetiden.

Der var gang i køkkenet, jeg startede dagen med at trille boller. Derefter stod den på pizza snegle, rulle, rulle med den tunge kagerulle, så har du en firkant. Så tomatsaucen der smøres smukt i et tyndt lag. Det drysses rundhåndet med reven ost, grøn og rød peberfrugt. Så trilles den til en lang pølse, der hakkes i stykker. De ryger på pladen en efter en. Så startes der forfra igen og igen. Til sidst er dejen væk, og bordet er tomt. Nu står de i ovnen og udsender en vidunderlig duft af nybagt brød, og krydderier.

På den anden side af bordet bliver der lavet velduftende salater. Der fintsnittes grønsager i en voldsom fart, duften af mynte kilder i min næse. Videre til næste opgave, alle arbejder koncentreret på netop deres opgave, imens der smalltalkes om løst og fast.

Der holdes en kort formiddagspause med brød og kaffe, hvor resten af personalet også deltager. Så tilbage til arbejdet, nu skal det gå stærk frokosten skal snart være klar til 120 mennesker. Der skæres rugbrød på maskine, det lyder som en rundsav. Frokost kokken køre rulleborde og stik med mad ind i salen og det stilles fint op på bordene. Hurtigt bliver der fyldt med mad i alverdens farver og det er en fryd for både øjne og næse.

Få øjeblikke efter ringer klokken, det stimler ind med sultne folk, der fyldes tallerkner, snakkes, tømmes fade, der kommer nye fade. Lige så pludseligt som det startede, er det igen slut, og klokken ringer, tilbage står der en kæmpeopvask. Som lidt efter lidt forsvinder ind i maskinen, med lidt menneskelig hjælp, det kommer skinnende rent ud på den anden side, stables og bliver sat på plads.

I køkkenet pakkes der væk, og gøres klar til aftensmad og dagen efter. Alt på hjul bliver samlet et sted, og gulvet bliver oversprøjtet med sæbe, der gribes gulvskrubber og, der bliver nærmest melodisk skurer i takt. Gulvet bliver skyllet, og skrabet, og er klar til en ny omgang skidt. Min arbejdsdag lakker mod sin ende, jeg skifter til civil igen, og sige ” tak for i dag. ” Går ud af døren, der smækker bag mig, finder min cykel og kæmper mig hjem op ad bakken.

Reklamer