Måned: juli 2016

Rømø

Så drog vi afsted imod det ukendte.

Vi kørte imod det åbne land!

Landet der var fyldt med sand.

Der var sand så langt øjet kunne se, vi var overvældet af synet.

Blokarts suser afsted på den ene side, kitebuggy på den anden side.

Det her er naturen, legeland, tænk at kunne sejle på jorden, med sejl på.

Blive trukket af en drage, og suse afsted kun med vinden kraft.

Ind imellem kommer der hold af rytter, og små islandske heste, der tølter hen over den lange strand.

Turen til vandet er lang, de små ben bliver trætte.

Men trætheden er glemt da vi er der, det kølige saltvand, bølgerne. Skarpe musling- skaller, der true med at skære fødder. Der fanges små rejer, der glade hopper væk, voksne og børn leger sammen i sand og vand. Det er som om tiden står stille her.

Det er da nærmest lykke.

Saylina

Har fået skrevet min historie om Saylina færdig, og lige nu sidder et par af mine veninder og læser det.

Den skal sikkert redigeres, rettes for gramatikfejl, og alt det med korekt tegnsætning.

Men bare det at skrive en historie færdig, er simpelhen så fedt. Jeg var så glad da jeg satte det sidste punktum. Det føltes som det helt rigtig sted at stoppe den.

Druknet

Grebet af tiden her, grebet af øjeblikket. Hvad skal det dog ende med, jeg træder vande. Føler mig fanget her, hvor er udgangen?

Der er den, men der er lukket. Jeg kæmper, ryger ned, kommer op igen. Luften er væk, jeg prøvet at få luft, men der er ingen luft her. Hvor er redningskransen?, hvor er hjælpen henne?

Hvem forstår det? Uvisheden, hvor langt er det mon til overfladen? Når jeg det?

Lågen går op! Lyset bryder frem. Hjælpen er på vej, jeg er reddet, forlist men ikke fortabt. Forkommen men ikke forladt. Svigtet men ikke alene. Her er fred.