Måned: juni 2019

Valgtale 2019

 

Sunflower, Bouquet, Yellow, Flowers, Vase, Decoration

Det her er opgaven til den nye skriveskole for maj :

Jeg ser ud over den “store” folkemængde. Den rummer Gamle Hansen, Olga og Lille Mads. Så samler jeg mig sammen. Jeg stiller mig op på den gamle ølkasse og råber:

“Venner, tiden er kommet hvor vi må stå sammen! Hvor vi må kæmpe for hinanden. Den verden vi kender i dag forandre sig, vil vi i fremtiden kunne drikke et glas vand fra hanen?

De nikker genkendende og mumle “hørt.”

Vil vi kunne dyrke vores jord, eller vil den tørre ud i sommerheden?

Langt væk i en by der hedder Bruxelle sidder der en flok af mennesker og bestemmer vores fremtid.

Min datter spurgte mig en dag med et alvorligt blik,

“Bestemmer dem i Eu så hvor meget fredagsslik jeg må få?”

Jeg tænkte lidt så sagde jeg,

“nej, men de bestemmer hvad det må indeholde…”

Hvad vores mad må indeholde er jo ikke uvæsentligt, uanset om det er en genmodificeret grønsag eller en kemi fyldt skumfidus.

Ja vi spiser økologi som aldrig før, men reglerne for dem der skal passe dyrene og dyrke jorden bliver mere og mere kryptisk.

Hvad blev der af det enkelte liv, hvor vi såede et frø i jorden, passede og gødede det. Så det vokse op og ende som brød på bordet.

Kan i sige mig hvorfor det skal være så svært at opfostre dyr på en ordentlig måde eller dyrke nogle gode grønsager?

“Må jeg være fri” sagde Gamle Hansen, “vi har jo altid fået det vi skulle havde. Jeg tror ikke på de klimaforandringer det er noget bavl.”

“Ja alle har jo ret til deres mening, Hansen.” Jeg så bestemt på ham.

Nok om det vi spiser, vi må også tænke på mangfoldigheden. Der skal være plads til at vi er forskellige, at vi ikke ser ens ud. Vi tænker heller ikke de samme tanker.

Nogen er til Rock og andre lytter til mellemøstlig skønsang.

Der skal være plads til jul, Ramadan og mødet mellem mennesker på tværs af kultur.

Lille Mads ser op på mig med brune øjne og siger “ i børnehaven har vi også alle farver.”

Nu bryder Olga ind, “men hvad med de ældre og sygehusene, hvad skal det ende med?”

Jeg kikker tomt ud i luften, så siger

“Jeg ved det ikke, men en ting er sikkert syge og ældre vil der altid være.Hvem der så skal passe dem må tiden vise.”

Gamle Hansen hoster og siger så højt.

“Ja den tale kunne jo være en tro kopi af den der blev holdt for fire år siden. Der intet nyt under solen.” Så tog han sin stok og kom langsomt på benene og stavrede væk derfra.

Lille Mads løber hen og rykke mig i ærmet, jeg bøjer mig ned.

Han hvisker til mig, “jeg skal fortælle dig en hemmelighed.”

“Nå, hvad kan det dog være?” Jeg ser på ham med store øjne.

“Jeg vil gerne stemme på dig når jeg bliver voksen. Hvis du lover mig at jeg kan blive baseballspiller.”

Jeg ler til ham og siger

“Du ved godt at politiker ikke må love noget de ikke kan holde. Men hvis du øver dig rigtig meget er jeg sikker på at du bliver det!”

Mads springer glad videre og slår en kolbøtte på den grønne græsplæne.

Olga kommer hen og skænker mig en kop kaffe, så siger hun.

“Jeg synes det var en rigtig fin tale!”

Reklamer