Måned: november 2018

En gammel sag

Her er mit bud på et sammendrag af teksterne : venskab halbal og ungdomsklubben.

Jeg havde sommerfugle i maven og det føltes som om jeg skulle noget for første gang. Jeg glædede mig for det var mange år siden vi havde set hinanden. jeg parkerede bilen og steg ud. Det var varmt og jeg strøg en svedig lok hår væk fra panden. Nu skulle jeg bare finde cafe Kito hvor vi skulle mødes. Jeg gik med raske skridt fra parkeringspladsen og ind på den travle gågade. Det summer af sommerliv, folk i lette gevandter og børn med store is der smeltede faretruende hurtigt. Det var otte år siden vi havde set hinanden. Hun ringede en eftermiddag for to uger siden og spurgte om vi kunne mødes.

Cafeen så hyggelig ud, med blå solparasoller og stole med metal snirkler. Der var næsten fyldt op udenfor, hun sad alene ved bordet optaget af sin telefon. Lise lignede sig selv, samme lyse tætte hår og en spinkel kropsbygning. Nu så hun op og smilte bredt. Hun sprang spontant op, da hun genkendte mig.

“Hey lang tid siden” sagde hun og så mig an.

“Ja det er det” jeg smilte tilbage til hende.

Vi gav hinanden et halvhjertet kram, det var som om vi skulle tune ind på hinanden. Da vi sad der ved det lille bord, var akavetheden dog glemt for en stund, indtil hun bragte “det vi ikke snakker om” på banen.

“Kan du huske dengang min søster var indlagt?” sagde Lise pludseligt.

“Ja det glemmer jeg aldrig…skal vi snakkes om det lige nu?”

Jeg kunne mærke en sort sky driver ind over mig, den lovede torden og skybrud.

Hun fortsatte uden at lade sig mærke med at jeg sad og vred mine hænder.

” Jeg ved hun ikke var helt sig selv til sidst, men hun fik virkelig sat den afdeling på den anden ende”

Jeg kunne ikke holde det ud, jeg satte kaffekoppen hårdt ned i bordet.

“Ved du hvad? Jeg vil virkelig gerne drikke kaffe med dig. Men det tog mig år at finde mig selv efter det med din søster”

I det samme kom tjeneren for at se om vi havde hvad vi skulle bruge. Jeg så på ham og det gik op for mig at det var August. En ældre udgave af ham, men han var lige så smuk som jeg huskede ham.

Kort sort hår, brune øjne der kunne charmere de fleste. Han bar den obligatoriske hvide skjorte og den sad perfekt på hans solbrune krop.

“Kan jeg byde de damer på mere?”

“Nej tak jeg er på vej hjem”

Jeg så over på Lise, hun så koldt på mig, alt varmen havde forladt hendes øjne. Hun havde ikke spottet at det var ham, utroligt nok, for de var sammen dengang. Han smilede til mig, jeg var genkendt, skulle jeg afsløre det for hende. Nej den glæde skulle hun ikke havde. Jeg havde glemt hvor led hun kunne være, alle vores gode barndomsminder havde overskyggede det. Jeg sendte et lille smil tilbage til ham.

“Jeg vil gerne betale!” sagde Lise kort for hovedet, hun rodede i sin taske og fandt et kort frem. “Jeg har glemt en anden aftale, jeg må gå” hun rejste sig og glattede usynlige folder på kjolen. Da han kom tilbage med kortet, så jeg hvordan deres blik mødtes. Åhrrr for helvede nu opdagede hun at det var ham, jeg måtte væk. Jeg orkede ikke at vi skulle rippe op i mere gammelt møg.

Jeg rejste mig og smed det aftalte beløb plus det løse på det lille bord. Jeg nikkede kort til ham, men de var allerede faldet i snak. Typisk sådan var det også dengang, hun kunne ødelægge alting.

Jeg havde gået i månedsvis og samlet mod, imens jeg så hvordan andre gik på date. Hver gang jeg samlede mig sammen til det, så var det som om at jeg frøs fast. Så stod jeg der og gloede i stedet for at gå hen til August og spørge om vi kunne mødes til lørdagens halbal. Jeg drømte om ham om natten, hvordan vi stod og dansede sammen i mørket til lyden af “Moon, Stars and Sun” Jeg vågnede altid lige inden han kyssede mig, opfyldt af en tomhed og et savn efter noget som jeg ikke helt vidste hvad var.

En dag i oktober, hvor alt stod i et gyldent flammehav tog jeg mig sammen. Jeg så ham drive væk fra den gruppe drenge han altid hang ud med. Jeg så til begge sider, alle var optaget af snak og frikvarter. Jeg kunne mærke mit hjerte der truede med at hoppe ud af brystet på mig, jeg blev klam i hænderne og tør i halsen. Jeg gik hen imod ham, han så op, de nøddebrune øjne udstrålede en magi der tryllebandt mig.

“Hej Johanne, jeg tænkte på har du lavet den aflevering i dansk?” det var klart at hans blik ville opnå noget.

“Jaaa, den lavede jeg i sidste uge” hvis han troede jeg var sådan en der snød, så kunne han godt glemme det.

“Kunne du måske hjælpe mig, jeg har fået en advarsel, min far bliver rasende hvis han opdager det”

For første gang kunne jeg se en snert af angst i det ellers så selvsikker ansigt. Jeg tænkte hurtigt og det hele var soleklart.

“Ja hvis vi kan mødes til halbal på lørdag?”

Han så på mig og sagde “Det er en aftale”

Jeg gik bort fra cafe Kito, indeni bredte der sig en ulmende vrede, hvorfor skulle hun ødelægge alt hvad der var godt. Jeg kunne stadigvæk huske hvor meget jeg havde glædet mig den dag. Jeg var ude og shoppe med min mor, jeg fik lokkede lidt ekstra penge fra hende og fik købt en helt perfekt blå kjole.

Jeg kunne se mig selv står der i hallens mørke, håret var sat op, makeuppen var lagt og jeg duftede som et helt parfumeri. Jeg fik øje på ham og skulle til at gå derhen. Da jeg så at han ikke var alene, han havde armen rundt om Lise. Alt mit håb faldt ned i mine sko og jeg husker lysten til at kvæle dem begge langsomt. Lige nu var der intet andet at gøre end at gå hjem og drukne sorgerne i en øl.

Jeg husker tiden dengang som sorgløs indtil det skete. Alt blev alvorligt og vi blev voksne på en nat. Det var en af de første fester efter at skolen var startet. Jeg var begyndt at hænge en del ud med Carolina, hun var sin søsters modsætning.

Efter episoden til sommers halbal, har Lise og mig ikke rigtig snakket sammen. Jeg får kvalme når jeg se hende sammen med August. De hænger sammen som ærtehalm, går konstant og fletter fingre og står i hjørnet af skolegården og kysser i frikvarteret.

Alle synes de er sådan et flot par…

Det var ungdomsklubben der stod for festen, så alkohol var no go. Men Carolina og mig havde været forbi hendes onkel og snuppe noget hjemmebrændt sprut. Vi havde købte nogle små sodavand til at blande det op med.

Nu sad vi begge forventningsfulde i den gamle gule bus der skrumlede ind imod byen. ”Jeg glæder mig så meget til festen” sukkede Carolina. ”Ja det bliver for vildt!” sagde jeg, imens mit smil bredte sig op til begge øre. Jeg rettede en lille krøller om bag øret og friskede min læbestift op i mit håndspejl. Det var ved at være mørkt og det regnede på bussens rude.

Endelig drejede den ind på rutebilstationen, hvor den sædvanlig caravan med unge lømler kørte forbi. Fordi de kedede sig en lørdag aften og månedslønnen var brugt. Vi gik ud af bussen, jeg slog den sorte paraply op og Carolina og mig krøb sammen under den for at skåne festtøjet.

”Se der er Malik fra 10. A han er for lækker” hviskede hun til mig. Han gik sammen med en flok drenge fra hans klasse på den anden side af gaden på vej op forbi den gamle Egnsbank. De hujede og gejlede hinanden op.

Alle fra niende og tiende skulle med til festen og det var et efterårets højdepunkter. Vi fulgte glade efter flokken af drenge imens vi fnisende prøver at undgå de store vandpytter. Jeg så bagud og mit humør dalede, der gik de tæt omslynget, helt opslugt af hinanden uden at ænse regnen. Jeg følte en indædt vrede, hvorfor hende og ikke mig?

Jeg knyttede hænderne og borede neglene ind i håndfladerne. Carolina så medfølende på mig og tog armen om min skuldre. ”Drop det, de er ikke det værd. I næste måned har hun en ny…”

Vi gik forbi de store villaer med frugttræerne, hvor vi stjal æbler som små og drejede op ad en sidevej der gik op til svømmehallen og klubben. Vi kunne se de kulørte lamper og høre høj musik der dunkede rytmisk. Forventningen gik som et sus gennem min krop. Carolina forsvandt om bagved nogle høje buske der vokser op ad en høj rød murstensmur, hvor kirkegården lå bagved.

Vi gik ind gennem svingdøren der duftede af popcorn, sodavand og røg fra røgmaskinen der stod over i hjørnet af det lille dansegulv. Carolina rettede på den grønne stramme kjole og hev mig ud på gulvet. Vi skrålede med på sjæl i flammer og glemte alt omkring os. Jeg fik hurtigt varmen og vi danser videre til det næste nummer. Da hun pludselig hive mig tæt på og hvisker i mit øre ”kom vi skal lige udenfor” Vi lusker ud og tjekke samtidig at de voksne ikke holder øje med os. Bagved den høje busk skiftes vi til at drikke af flasken, det smager modbydeligt stærkt og brænder i halsen. Vi ler og tager en tår mere.

Tilbage på dansegulvet er der mange nu og vi hoppede glade rundt. Med et kan jeg se Carolina falder og hamre hovedet i gulvet. Jeg stopper og se forundret og derefter skræmt på den livløse skikkelse. Trægulvet under hendes hovedet skifter farve.Musikken er stoppet, klubbens leder Erling er kommet til og er knælet ned ved siden hende. Hun er bevidstløs, han råber ring 000, imens han begynder på førstehjælp.

Alle står i ring rundt om dem som om det er en cirkusforestilling. Erlings kone Hanne kommer til og beder folk om at bryde op, der er nogen der græder, andre ser bare tomt ud i luften. Lidt efter kan vi høre ambulancens sirene i det fjerne, jeg er sunket sammen på en stol, hvor Hanne kommer hen og lægger armen trøstende omkring mig. Det næste jeg kan huske er at jeg står derhjemme på det bløde gulvtæppe, hvor min mor fortælle at Carolina ikke bliver rask. Jeg græder og bander over at hendes onkel ikke havde hældt det forbandede sprut ud. Lise og mig mødes da vi besøger Carolina på hospitalet. Vi snakker kort imens hun skubber kørestolen med Carolina der sidder og fægter med armene, men afstanden mellem os er for stor.