Kategori: Skriveskolen 2016

Siljes vilje 5

Siljes Vilje

Siljes vilje 2

Siljes vilje 3

Siljes vilje 4

 

Silje sad alene og gloede ind i det blomstrede tapet, hvad skulle der bliver af hende…

Hun huskede det hele klart nu, alle skænderier mellem far og mor, hvordan han tæskede hende gul og blå.

Hvordan hun prøvede at klemme sig i mellem, men blev slynget væk.

Hun forstod ikke, hvordan hun i så mange år, havde lukket ned, og kun huskede de gode minder.

Det havde været overlevelse, hun huskede dagene i skolen. Den indre smerte, hvor læren havde spurgt hvad der var galt. Hvor efter hun blev helt stille, og nogen gange var faldet om, for at holde facaden.

Der var aldrig nogen der fik hende til at fortælle hvordan det virkelig var. Frygten for at de opdagede hvad der forgik hjemme. Hun fandt på sø forklaringer til kammerater, om hvorfor de ikke kunne besøge hende.

Siljes far var alkoholiker, og det rareste menneske når han ikke drak. Men når han drak, var han en djævel, der bandede, og ville slås med alt og alle.

Silje var indlogeret på et værelse hos en gammel dame i en lille by i Nordvestjylland. Hun havde haft alt for god tid til at tænke. Der var stille, så stille at det larmede.

Hun havde ikke hørt fra faren, siden de havde smidt Gert i bilen. Mon han havde snydt hende? Hun vidste nu at hendes mor havde prøvet at beskytte hende.

Hun kikkede i det lille køleskab, det var gabende tomt, så hun besluttede at tage i den lokale brugs for at handle lidt.

Udenfor så butikken hun skiltet med dagens avis, overskriften lød:

”Kidnapning af rigmandssøn gik galt.”

Åhh nej hun kunne mærke at hele hendes verden faldt fra hinanden. Hvad skulle der dog blive af hende nu?

Alt hvad hun havde drømt om, lå på gulvet, som en knust flaske der ikke er til at samle igen.

Hun opgav at gå ind i butikken, og fandt en bænk i nærheden, hvor hun sank sammen.

I lommen ringende hendes mobil, hun kikkede på displayet, der stod:

”Mor”

Skulle hun tage den?

Hun vidste hvad hun ville sige

”Hvad sagde jeg, han er en nar”

Hun tog den og hørte sin mors gennemtrængende stemme.

”Silje er du ok?”

Hun overvejede et split sekund at kaste telefonen i jorden.

Men frygten for at moren og de to rollinger der gik forbi, ville hyle op, fik hende til at lade vær.

Men sagde så, med en lille stemme

”ja mor jeg er ok”

”Jeg ved godt du var med, men jeg har snakket med Gert, og vi holder mund. Det er kun din far og hans kammerat, der får deres velfortjente straf.”

”Jeg ved godt, jeg har været virkelig dum, og jeg lover jeg vil gøre det godt igen. Jeg vil gøre alt”

”Bare vi kan være venner, så vil jeg hjælpe dig med at få rettet op på økonomien, så du kan få dit studie gjort færdig”

”Tak mor det betyder meget for mig, vi ses snart”

”Ja vi ses min skat”

Siljes vilje 4

Siljes Vilje

Siljes vilje 2

Siljes vilje 3

Da hun lagde røret på, rystede hun på hænderne.

Hun snuppede et stykke sukkerfrit tyggegummi for at berolige nerverne. Det var for vildt at hun skulle se ham efter alle de år.

De havde aftalt et møde allerede samme aften. Alex ville tage med, i tilfælde af at der opstod problemer, han virkede som en rigtig flink fyr.

Hun stod udenfor cafeen, og kikkede ind, det var koldt og hun trak tørklædet godt op. Hun kunne se de to mænd på den anden side af ruden, hvor den ene var Alex. De så begge oprørte ud, den ene viftede med et stykke papir. Som den anden tog og rev midt ovre. Derefter sprang han op, så stolen væltede. Greb sin jakken, og løb udenfor.

Hvor han rendte direkte ind i Silje, de kikkede på hinanden, ligheden var slående.

”Er det dig min lille Silje, jamen du er jo en dame nu”

Han gav hende et kram, og hun lod sine tårer få frit løb.

”Ja far det er mig, hvad er der sket med dig og Alex?” ”Kender du ham?

“Nej men det var ham der fandt frem til mig”

”Det skal jeg sige dig, den pengegriske mand, vil havde flere penge end vi aftalte, fordi han fandt dig. Dem har jeg ikke.”

”Kik på mig!”

Hun så på ham, tøjet var slidt, han var ubarberet, skoene var godt udtrådte.

”Jeg er freelance journalist, det giver ikke så godt”

De snakkede imens de gik hen ad Gothersgade, væk fra cafe Måneskin, og væk fra den gale privatdetektiv.

”Hvor meget vil han havde?”

”200.000”

Silje tog armen omkring hendes far.

”Jeg mangler selv penge, og har kik på en fyr, som er god for millioner”

”Hvad tænker du på, kidnapning?”

”Ja oprindeligt ville jeg bare charmere mig ind på ham, så jeg kunne betale mit overtræk i banken”

”Har du erfaring med den slags?”

”Nej men jeg har det rette forbindelser” sagde han bestemt.

”Hvis du får ham på krogen, så sørger jeg for transport, gemmested, og kontakt til hans forældre om løsesum”

”Det er en aftale kan du klare alt det indenfor en måned?”

Hun så undrende på ham.

”Bare tag dig af ham!”

Der var gået 2 uger, og de havde ringet sammen og planlagt detaljerne.

Alt gik hurtigere end ventet, og de var høje på forventningen om penge. Silje snakkede flere gange med Gert til træning, hvor hun stod og fumlede med maskinerne, og han glad trådte til.

Efter 2 uger og 4 dage inviterede han hende på middag, og hun måtte vælge hvor.

Hun ringede til sin far, og fik de sidste detaljer på plads.

Silje og Gert var på vej til Den gyldne gane, da der kom en sort bil ud fra en lille sidevej, to hætteklædte mænd sprang ud.

De gav ham en klud for næsen, smed ham i bagagerummet, og kørte derfra i høj fart. Hun løb tilbage af vejen, og sprang ind i en WV Golf GT, som hun havde lejede dagen før under navnet Britta Sandgård.

 

 

Siljes vilje 3

Siljes Vilje

Siljes vilje 2

Silje tog et hurtigt bad efter træning, hun nød det varme vand, der skyllede ned ovre kroppen. Hendes hoved var fyldt op af tankemylder.

Mest omkring faren, men også billeder af Gert der trænede, han var godt nok lækker. Hun tog nærmest pr. automatik turen på cyklen hjem til lejligheden, hun så ikke det smukke efterårsvejr, hvor bladene lyste op i alverdens gyldne nuancer.

Minderne kom som lyn fra en klar himmel.

Mor og far der skændes, hun er bange, og gemmer sig i skabet. Hvis hun bliver helt lille, så forsvinder hun måske, sammen med alle de høje lyde.

Smagen af den tørre hakkebøf, de udkogte kartofler, den let brændte sovs. Mor er stille, og far er væk.

Hun parkerede cyklen opad muren ved lejligheden, hun havde en underlig fornemmelse.

Hun troede det var løgn, udenfor døren stod hendes mor, perfekt klædt i sidste nye skrig, håret smukt sat op.

”Mor hvad laver du her?”

”Jamen skat jeg kom lige forbi, se jeg har købt din ynglings kage. Det er SÅ lang tid siden.” Pludrede hun løs.

Hvorfor står hun her? Hun plejer at havde nok i sig selv. Hvad vil hun nu opnå? Tænker Silje.

Moren stod og trippede for at Silje skulle lukke hende ind.

”Ok så kom med ind, så laver jeg kaffe” sagde hun bestemt.

De trådte ind i Siljes lejlighed, der lugtede lidt, rodede med opvask, og gammelt vasketøj. Moren kikkede bebrejdende rundt. Hun fik et hårdt blik, og munden blev til en smal streg. ”Hvornår lærer du at holde orden?” spurgte hun stramt.

”Helt ærligt mor, jeg er som jeg er. Hvem er det som der har opdraget mig?” sagde Silje spydigt.

”Jeg har givet dig alt” fremstammede moren.

”DIG! Du jog far væk, med alt dit perfekte pis. Men ved du hvad, far vil se mig igen.”

Moren blev hvid i ansigtet, og sagde ”du har jo altid været din fars pige, jeg gjorde det aldrig godt nok.”

Hun tog posen med kager, og smed den op på væggen, med familiebillederne. Flødeskum, creme og syltetøj drev ned af væggen.

”Du har altid ødelagt det for dig selv! Men mød ham bare, og døm selv.”

Moren gik ud og smækkede døren med et brag, så glas og kopper klirrede i skabene.

Silje stod lamslået tilbage, hvad var der sket mellem hendes mor og far?

Hun kunne mærke tårerne presse sig på, nej hun måtte ikke græde.

Hun kikkede rundt, moren havde ret, hun var ude på et sidespor. Hun bestemte sig for at bruge alt sin frustration på at rydde ud, i alt skidtet. Efter et par timers hårdt arbejde, så det bedre ud, end det havde gjort i måneder.

Hun satte sig ved køkkenbordet, med en velfortjent dåse Cult. Der duftede af frisk luft, og Ajax. Hun besluttede at ringe til Alex Dyrløven. Hun kunne høre en søvndrukken stemme i den anden ende.

”Det er privat detektiv Alex Dyrløven, hvad kan jeg hjælpe med?”

”Alex det er mig Silje”

Siljes vilje 2

Siljes Vilje

Silje nåede lige at fange Gerts blik, der lyste af lige dele beundring og begær.

Da hun blev prikket på skulderen…

”Goddag er De Silje Johanson?”

”Ja ja det er mig” fremstammer hun imens hendes hjerne spoler frem og tilbage.

Hvorfor stod han der?

Foran hende stod der en mand, han var iført skjorte, cowboybukser, og en habitjakke der lignede noget fra en genbrugsbutik. Han kløede sig i fuldskægget, og stak hende et visitkort.

Der stod:

Detektiv Alex Dyrløven

Tlf.nr. 20 40 13 10

E-mail: Alex@dyrløven.com

Det var udsmykket med en Sherlock Holmes hat.

”Fint visitkort, hvad vil du mig? Jeg har lidt travlt” spiste hun ham af.

”Jeg kommer på vegne af Johan Johanson, han påstår han er din far, og han leder efter dig.”

Hun tog hånden op til munden, og så chokeret på ham.

”Far” var det eneste hun sagde.

For hendes indre blik kørte en film…

De går hånd i hånd, og solen skinner . Hun spiser en slikkepind, hun kan næsten fornemme smagen af hindbær på tungen.

Alt er trygt og godt.

En sky går for solen, nu står hendes mor der, hun ser vred ud.

”Vil du møde ham” Alex kikkede irriteret på hende. Han har åbenbart måtte gentage det nogle gange, imens hun har været i drømmeland.

”Ja hvis det virkelig er ham, så er jeg klar på at møde ham” sagde hun overbevisende.

”Ok så ringer du bare når du ved hvad dag der er ledig i din kalender. Jeg vil ikke forstyrre dig mere i din træning” siger han.

Han forsvandt lige så hurtigt ud af døren, som han kom ind.

Silje prøvede at samle sig sammen, men hendes tanker kørte i ring. Hun vidste at hendes mor ville blive gal, hele hendes opvækst havde hun kun hørt om hvilken Casanova, og uansvarlig mand hendes far var.

Hun tog en dyb indånding, nu var hun klar. Hun kunne vist lige nå at indynde sig lidt på Gert. Han lignede en der var på sidste sæt på træningsmaskinerne. Det var heldigt, der var en crosstrainer ledig ved siden af ham.

”Hey træner du tit her?”

Han havde en dyb syngende stemme, der fik varmen til at brede sig i hendes mave.

”Det er faktisk min første gang, har du nogle gode råd, du ser ret erfaren ud?” Hun blinkede til ham.

Hun kunne mærke at hun havde fanget hans interesse, og at der blev skabt en god kontakt.

”Ja da, træn aldrig for hårdt den første gang, læg langsomt ud, og byg så op.”

Med hensyn til stedet her, skal du ikke finde dig i noget.”

Han nikkede hen imod receptionisten. Hun sad og malede sine læbe op med rødt, imens hun kikkede i et håndspejl.

De tror de kan tillade sig alt, bare fordi det er de rige, der træner her”.

”Tak for rådet, nu må jeg hellere nå et par runder. ” Hun hoppede af maskinen.

”Jeg har også et vigtigt møde i byen, vi ses!”

Han sendte hende et varmt smil.

Siljes Vilje

Silje var sådan en pige man ikke kunne lade vær med at holde af. Når hun så på folk med sine blå øjne , og sendte dem sit bedste smil kunne hun nærmest opnå alt. Hun havde lyst hår, som hun tit havde flettet i en lang tyk fletning der gik hende til livet.

Hun var smukt bygget, velproportioneret, med en stor barm, der fik fyrene til at vende sig om efter hende, hvor end hun gik. Hun var en af de heldige piger med en høj forbrænding, så hun kunne nøjes med at træne lidt, når hun gad. Hun var hoppet på juice bølgen, og havde skåret ned på kødet, men det var mest for at være med på moden.

Til dagligt studerede hun på det lokale universitet, medicin på første år. Silje elskede at gå i byen med veninderne, og drikke dyre drinks. Inden tog de ofte ud, og købte nyt tøj, og efter en bytur skejede de helt ud, med kilovis af bland selv slik, og netflix. For tiden var ynglings filmen Pulp fiction, hun var vild med Uma Thurman og John Travolta der gav den gas på dansegulvet. Så vågnede hun med dårlig samvittighed,og en overtrukken kassekredit. Tanken om at bankrådgiveren ville ringe, og konfrontere hende med det, gav hende ondt i maven.

Hun kunne ikke igen spørger sin mor, der arbejdede som sygeplejeske om et lån. Faren havde hun ikke set i mange år, det eneste hun vidste, var at han stak af med en anden, da hun var lille. I erindringen havde hun et billede af en rar mand med et stort mørkt skæg, der altid kildede, når han kyssede hende godnat.

Hun vidste der måtte ske noget, bankrådgiveren var en sur gammel dame, der kunne være hendes mor.Hun belærte Silje om økonomi hver gang hun satte sine ben i banken. Hun sad og tænkte ovre det, imens hun nippede til sin rodfrugtjuice, og zappede rundt på telefonen. Hun tjekkede Instagram ud, hun så Gerts profil , han var simpelthen for skøn.

Hun tænkte videre over en mulig løsning på penge problemet. Hun kunne danse lapdance for fyre, hun kunne opsøge sin far, måske var han rig? Eller hun kunne indynde sig hos Gert, han var sikkert god for flere millioner. Hun ville sgu prøve at score Gert, hun gav sig til at lege stalker på Facebook og internettet. I løbet af en halv time vidste hun en masse om Gert. Hvor han var vokset op, hvem hans forældre var, hvor var han blevet uddannet,og hvordan han havde tjent den første million. Der voksede langsomt en plan frem i hendes hovedet, nu ville hun ringe, og melde sig ind i hans fortrukne træningscenter. Mon ikke der var en chance for at møde ham der? Hun kunne se på Instagram at han trænede flere gange om ugen.

Næste dag var hun klar, hun havde købt nyt træningstøj…

Hun trådte ind ad døren, der kørte højt musik, og hun kunne høre en spinning instruktør råbe, der stank af sved, trods den gode aircondition. Hun fik nærmest åndenød da hun så ham, han var så hot, som han stod der og løftede vægte.

Angst for indkøb

Det var en varm dag, blæseren kørte for fuld drøn i bilen, jeg orkede faktisk ikke at handle… Men det skal man jo. Bare tanken om de sløve pensionister der gik minutiøs efter ugen tilbud, forældre med skrigende børn, der plager efter slik.

Jeg orkede det simpelthen ikke, og indkøbslisten var lang. På mirakuløs vis, var køleskabet nærmest støvsuget for mad der hjemme. Han havde selvfølgelig inviteret gæster, det var jo fredag. Så her skulle jeg igen lige diske op med lidt lækkert, som lige kan laves når man er hjemme lidt ovre 4, og fredagstrætheden i den grad har meldt sit indtog.

Jeg kastede bilen ind på en parkeringsplads, og havde nær overset en lille tyk dame. Der kom kørende med sin overlæssede indkøbsvogn, som skulle der udbryder hungersnød i morgen. ”Se dig dog for ” hvæsede hun af mig, da jeg trådte ud af bilen. ”Jeg tilføjede tørt at parkeringsbåsene ikke var til at køre på… Så hvæsede hun at jeg  havde trukket mit kørekort i en automat. ..

Så var det jeg gav op. Vendte hende ryggen, og fandt en indkøbsvogn, livet var for kort til sure mennesker. Jeg rodede i lommen, smed en tier i, og kørte afsted med en toptunet metalvogn. Da jeg trådte gennem dørene, slog lyset, duftene og larmen mig i hovedet. Jeg trak vejret dybt ned i maven, og tænkte ” selvfølgelig kan du klare det, det er bare en lille indkøbstur”

Jeg kunne mærke angsten snige sig ind over mig, alle indtrykkene var overvældende. Jeg stirrede nærmest blidt på sedlen, ” Start fra oven” sagde min indre stemme. Grønkål, øko til 15 kroner ned i kurven, hurtigt videre, æble tæl til ti, så over til afdeling for kød, skulle det være kylling eller gris. Har den mon haft det godt? ”Kom nu, lad vær at tænk ”

Kyllingen fløj ned i min vogn. Jeg gik videre igennem butikken, træk nu vejret, jeg kunne mærke sveden trille ned af min ryg. Jeg fik fundet tingene, og for hver kryds jeg slog på sedlen, var det som om jeg blev mere og mere let. Min verden var dog lige ved at briste da jeg så at der ikke var mere parmesan på hylden. Så skulle jeg til at henvende mig til en medarbejder, en anden ting jeg hader. Men jeg fik fundet en ung mand, ”parmesan” siger du, han lignede et stort spørgsmålstegn. Ungdom nu til dags, sæt jer dog ind i det i laver.

Jeg måtte forklare ham at det var en italiensk ost, og så tøffede han ud bagved. Han kom tilbage med et stykke, ”Yes” jeg kunne havde kysset ham, det var den sidste ting på listen.

Jeg styrede glad afsted imod kassen. Jeg havde lyst til at synge ”we are the champions of the world” men det var vist frisk nok. Køen var lang, det var ok jeg havde klarede endnu en indkøbstur. Nu var der faktisk intet der kunne vælte min fredag, jeg var på toppen af poppen.

Stakke på Anemonevej

Stakke var kun 12 år, da han pakkede en rygsæk for at drage hjemmefra. Han var blevet træt af de to gamle nisser der hjemme, og især hans tre andre søskende, som drev ham til vanvid.

Stakke var den ældste i flokken, og han havde altid været lidt sær, han orkede ikke alt den larm og ballade. Han ville havde fred og ro, og det var ikke just det der var i det lille skæve hus på Anemonevej. Der var råb, skrig, og skrål fra morgen til aften. Brødrene Jacob, Hans og Siver lavede ballade, og lige meget hvor meget hans forældre prøvede at opdrage dem, så blev de ved.

Der var mange episoder hvor Stakke havde overvejet at tage sit gode tøj, og gå. Men i dag var bægeret fyldt, nu var det nok. Hans havde fundet på en spøg, og havde selvfølgelig fået Jacob og Siver med på den. Stakke havde godt lagt mærke til at de pønsende på noget, men han viste ikke hvad.

Brødrene stod bag døren og fnisede, da Stakke tog skoletasken på ryggen. Den var helt levende, den var fyldt med orm og alt muligt kryb, der kriblede og krablede. Stakke sprang rundt, og smed den brølende fra sig. Der efter løb han ud af døren, hvor en spand iskoldt vand røg ned ovre ham. På trods af det kolde vand var Stakke nu knald rød i hovedet af raseri, og prustede som en anden tyr.

Hans brødre rullede rundt på græsset, imens de holdt sig på maven og skreg af grin. Indeni sit hovedet forstillede Stakke sig at brødrene blev forvandlede til svin Store sulte gamle svin, der lugte og boede i svinesti. Ja nu kunne han bedre holde det ud. Hovedet på sømmet den dag var at madkassen, var hejst op i flagstagen, og alle skole bøgerne var kunstnerisk spredt ud ovre grene på havens træ. Så at komme i skole den dag ville være en umulighed.

Nu kom drengenes far ud, og brølede ”hvad foregår der her, hvorfor er i ikke klar til skole”. Drengene grinede bare ham, de var for længst holdt op, med at tage alt den råben seriøst. Moren gemte sig nervøst bag gardinet, ”Jamen Karen så hjælp mig dog, en smule opbakning kan vel ikke være for meget at forlange” sukkede faren og gik slukøret ind igen. ”Jeg giver op vi må havde noget hjælp til de børn, jeg kan ikke mere ” Karen vred hænderne, ja hun var pædagog, med speciale i opdragelse. Men hendes egne børn, ja det var en sag for sig. ”Ja jeg har læst i stop med at opdrage dit barn, at du bare skal snakke med dem, og anerkende, at de er i meget svær fase lige nu”.

Faren hulkede nu ” Jamen kvindemenneske kik dog på dem, de er jo nået til fase 7000… som er jeg kommer aldrig til at høre hvad andre siger” Det var der Stakke bestemte sig for at det var på tide at flytte hjemme fra, heller nu inden det var for sent Han skulle ikke på familie kursus, med alle hans vanvittige brødre, og hans hjælpeløse forældre som der forlængst havde tabt deres børn på gulvet.

Så han vendte ryggen til brødrene, og de håbløse forældre. Gik beslutsomt op på sit værelse, skiftede tøj og pakkede en taske. Så gik han forbi køleskabet for at provianterede med mad og drikke. Han drog fra huset, med en følelse af frihed i maven, og vind i håret.

Uden at se sig tilbage, uden at lytte på brødrene der var begyndt at skændes, og forældrene der råbte hans navn.

Da han sad på balkon, og kikkede ud over den store have, hvor alt stod snorlige og der ikke var plads til tilfældigheder. Var den dag pludselig dukkede op i hans hovedet. Han grinede for sig selv, og tog en tår af hans kølige hvidvin, og trykkede på samtaleanlægget og sagde ” Frøken Petersen jeg tager ud i aften og spise så de skal ikke tænke på mad” Livet havde trods den hårde start gjort ham godt, nu manglede han bare at finde en at dele alle herlighederne med, men hvad alting kan jo købes for penge, eller kan det?

En kasse med vanvid

En skriveopgave om gys:

Forstil dig at du sidder i en boks, og kikker ud på verden. Du betragter den, du råber ad den, du skriger ad den, du kradser dine hænder til blods, imens du ser striber af blod løbe ned af dine hænder, og ned langs dine arme.

Du græder, du slå løs, på væggene, til du ikke kan mærke din krop. Du beder om nåde og tilgivelser, hvis bare du kommer ud af denne boks. På den anden side af boksen ved du at du bliver betragtet, du bliver beundret, sikken en ildhu, sikken en livsgnist, du må være modig, at du bliver ved med at kæmpe, trods at du kæmper imod alle odds. Hvordan endte du dog der i kassen, kom det snigende ind over dig, angreb det dig bagfra, og slæbte dig med, som en hulemand, der slæber af sted med kone på nakken, imens hun spræller og råber ” Arggggg”

Kom det en mørk nat, og sneg sig ind i dine drømme, og snuppede det dig da du troede at du var stukket af fra det uhyggelige væsen, som du drømte om. Slog det mon sine lange arme omkring dig, og opslugte dig, for at spytte dig ud i igen.( Imens det hostede, harkede og rømmede sig, som en forslugen mand der spiste alt for hurtigt, og undertider nærmest blev kvalt i hans mad). Ikke fordi den var kræsen, men fordi den ville lege, som katten efter musen, som en løver der jager det skræmte dyr, hen over savanen. Nyder den intense kamp det er at se et ofre langsomt forsvinde væk, imens smerten bliver stærkere time for time, minut for minut. Hvad er det der har indfanget dig? kan det på nogen måde beskrives, ondskab, galskab, den rene vanvid.

Denne sælsomme hvisken, den sniger sig langs væggene, den hænger måske i det nærmeste træ, og venter på at den helt rigtige kommer forbi. Så kravler den op langs nakke, og bore sig ind igennem øret, med en knasende lyd. Imens dens passage går videre på sin vej. Total uvidende om at deres sidste time, kommer i den nærmeste fremtid. Den lægger sig godt til rette, laver en lækker hule i hjernen, imens den bid for bid, lader galskaben sniger sig ind på personen. Du kunne måske tænke, at der var en underlig fornemmelse i dit hoved, men du ville skubbe det væk. Så kom der i løbet af kort tid en sær hovedpine, og dit syn ville ændre sig.

Din rute vil blive korrigeret, og du ville ikke længere være herre over hvor du skulle hen. Du måtte bare pænt følge med, fornuften ville skrige, STOP. Men du ville ikke have nogen chance. Du ville være fortabt, imens du var på vej til din endelige destination, ville du skrige indeni, din krop ville kæmpe en intens kamp, du ville havde fornemmelsen af at du faldt fra hinanden. At din krop ligeså stille ville blive flået langsomt i stykker, og du ville bare være tilskuer. Fornemmelsen af alt ville blive opløst, og ville forsvinde ud i intetheden.

Tilbage ville være en tom skal, der ville falde sammen som en slatten klud. En slatten gammel sur karklud der ville ryge til forbrændingen, og ville forsvinde op i røg og aske. Din hersker ville sidde der på toppen af dig, og du ville kunne høre genlyden i dit hoved af en vanvittig latter, der ingen ende ville tage.

Den ville have magten, og du ville bare følge med som en slave i din egen krop. I ville være hinandens følgesvende, på livets lange landevej på godt og ondt. Men mest på ondt, dens latter, og din smerte, og din krop der langsomt ville slæbe sig af sted. Af og til ville du samle mod, også ville du gå imod den, du ville udtænke snedige planer, om hvordan du kunne slippe fri. Men den ville altid opdage dig, for den viste lige hvad din tanke var, næsten inden du havde tænkt den. Der kunne gå dage, der kunne gå år, men svaret ville altid blive det samme. Du havde mistet magten.

Friheden ville for altid være forsvundet, som at se en flok fugle der flyver på træk, imod varmere himmelstrøg. Selvom du ikke kunne se den, så ville du hade den af et rent hjerte, den ville for altid havde ødelagt dit liv, det som engang var så så smukt, og uskyldsrent, det tegnede så godt alt sammen, der var fart på, der var succes, der var glade aftener med masser af fest og ballade.