Emneord: store damer

Date night

ricard og ullaHan holdt hende for øjnene, og drejede hende rundt.

“Må jeg se nu?” hun prøvede grinende at få hans hænder væk.

“Nej vi skal lige gå lidt…”

Det kildede i hendes mave, hvad havde han fundet på. Hun kunne dufte røgelse.

“Pas på der er et trin, så nu er vi her.”

Hun åbnede øjnene, der var tændt stearinlys over det hele, i den lille stue.

På bordet var der dækket op med dug og service til to.

“Jeg har laver lasagne med grøntsager til os..”

 

De satte sig ved bordet, hvor der også stod en flaske med olie og eddike.

“Hvad er det til?”

“Det er fra italien, det er til at dryppe ovenpå sin salat, prøv det! Det er lækkert!”

“Jeg har noget andet der er lækkert”, hun åbnede sin bh under trøjen med en hånd, og sendte ham et frækt smil. Han stod måbende og så hvordan hendes bryster vuggede under den stramme grønne kjole. Hun gik frem imod ham, han så skræmt på hende. Hun virkede voldsom og vulgær på ham. Som hun sejlede hen imod ham som en stor coaster.

Han havde altid været vild med store damer, men Cindy var en sag for sig. Han følte sig lille ved siden af hende og tanken om de to sammen. Satte tankerne i gang, tænk hvis han blev mast i hendes store barm. Men hvilken frydefuld død ville det ikke være. At miste livet mellem to gigantiske veninde.

“Cindy, jamen det er jo kun den anden date. Det komme så pludseligt.” Han var løbet over på den anden side af bordet, hvor lysene blafrede lystigt.

Hun så såret på ham,

“er det min størrelse? Var det bare løgn alt det du skrev på nettet…”Hendes varme blik var skiftet til en iskold laserstråle, som han dukkede sig for.

“Nej, nej, jeg vil bare gerne lære dig bedre at kende.”

Hun puffede op i det mørke krøllede hår og stampede arrigt med de røde lakstøvler i gulvet.

Så gik hun hen og samlede sin bh op og gik snøftende ud på badeværelset.

Fandens osse han kunne da også ødelægge alting, hvorfor kunne han ikke bare sige ja til et godt knald. Han kunne høre hvordan hun rumsterede rundt derude om lidt ville hun gå og han ville igen være alene.

Han så på bordet, alt det arbejde, spildt på endnu en matrone. Døren gik op og hun kom ud. Hun så på ham, han følte hun pillede ham fra hinanden med det hårde blik. Den søde due hun var for en halv time siden var forvandlet til en ørn. Hun samlede sin håndtaske op og sagde

“jeg smutter, tror jeg kan nå byen endnu… Det er jo lørdag.”

Han følte sig som en fiasko, hun var så perfekt og han var sådan et skvat. Han rettede på de store firkantede briller og sagde

“Hvis du fortryder, så må du skrive…” han stod duknakkede og så i gulvet da døren smækkede bag hende.  

 

Reklamer