Emneord: hjemmebrændt sprut

Ungdomsklubben

 

Jeg husker tiden dengang som sorgløs indtil det skete. Alt blev alvorligt og vi blev voksne på en nat. Det var en af de første fester efter at skolen var startet. Jeg var begyndt at hænge en del ud med Carolina, hun var sin søsters modsætning.

Efter episoden til sommers halbal, har Lise og mig ikke rigtig snakket sammen. Jeg får kvalme når jeg se hende sammen med August. De hænger sammen som ærtehalm, går konstant og fletter fingre og står i hjørnet af skolegården og kysser i frikvarteret. Alle synes de er sådan et flot par… Det var ungdomsklubben der stod for festen, så alkohol var no go. Men Carolina og mig havde været forbi hendes onkel og snuppe noget hjemmebrændt sprut. Vi havde købte nogle små sodavand til at blande det op med.

Nu sad vi begge forventningsfulde i den gamle gule bus der skrumlede ind imod byen. ”Jeg glæder mig så meget til festen” sukkede Carolina. ”Ja det bliver for vildt!” sagde jeg, imens mit smil bredte sig op til begge øre. Jeg rettede en lille krøller om bag øret og friskede min læbestift op i mit håndspejl. Det var ved at være mørkt og det regnede på bussens rude.

Endelig drejede den ind på rutebilsstationen, hvor den sædvanlig caravan med unge lømler kørte forbi. Fordi de kedede sig en lørdag aften og månedslønnen var brugt. Vi gik ud af bussen, jeg slog den sorte paraply op og Carolina og mig krøb sammen under den for at skåne festtøjet.

”Se der er Malik fra 10. A han er for lækker” hviskede hun til mig. Han gik sammen med en flok drenge fra hans klasse på den anden side af gaden på vej op forbi den gamle Egnsbank. De hujede og gejlede hinanden op.

Alle fra niende og tiende skulle med til festen og det var et efterårets højdepunkter. Vi fulgte glade efter flokken af drenge imens vi fnisende prøver at undgå de store vandpytter. Jeg så bagud og mit humør dalede, der gik de tæt omslynget, helt opslugt af hinanden uden at ænse regnen. Jeg følte en indædt vrede, hvorfor hende og ikke mig?

Jeg knyttede hænderne og borede neglene ind i håndfladerne. Carolina så medfølende på mig og tog armen om min skuldre. ”Drop det, de er ikke det værd. I næste måned har hun en ny…”

Vi gik forbi de store villaer med frugttræerne, hvor vi stjal æbler som små og drejede op ad en sidevej der gik op til svømmehallen og klubben. Vi kunne se de kulørte lamper og høre høj musik der dunkede rytmisk. Forventningen gik som et sus gennem min krop. Carolina forsvandt om bagved nogle høje buske der stod opad en høj rød murstensmur, hvor kirkegården lå bagved.

Vi gik ind gennem svingdøren der duftede af popcorn, sodavand og røg fra røgmaskinen der stod over i hjørnet af det lille dansegulv. Carolina rettede på den grønne stramme kjole og hev mig ud på gulvet. Vi skrålede med på sjæl i flammer og glemte alt omkring os. Jeg får hurtigt varmen og vi danser videre til det næste nummer. Da hun pludselig hive mig tæt på og hvisker i mit øre ”kom vi skal lige udenfor” Vi lusker ud og tjekke samtidig at de voksne ikke holder øje med os. Bagved den høje busk skiftes vi til at drikke af flasken, det smager modbydeligt stærkt og brænder i halsen. Vi ler og tager en tår mere.

Tilbage på dansegulvet er der mange nu og vi hoppede glade rundt. Med et kan jeg se Carolina falder og hamre hovedet i gulvet. Jeg stopper og se forundret og derefter skræmt på den livløse skikkelse. Musikken er stoppet, klubbens leder Erling er kommet til og er knælet ned ved siden hende. Hun er bevidstløs, han råber ring 000 imens han begynder på førstehjælp.

Alle står i ring rundt om dem som om de er frosset fast til gulvet. Erlings kone Hanne kommer til og beder folk om at bryde op, der er nogen der græder, andre ser bare tomt ud i luften. Lidt efter kan vi høre ambulancens sirene i det fjerne, jeg er sunket sammen på en stol, hvor Hanne er kommet til og lægge armen trøstende omkring mig. Det næste jeg kan huske er at jeg står derhjemme på det bløde gulvtæppe, hvor min mor fortælle at Carolina ikke bliver rask. Jeg græder og bander over at hendes onkel ikke havde hældt det forbandede sprut ud. Lise og mig mødes da vi besøger Carolina på hospitalet, vi snakker kort, men afstanden er for stor.

Reklamer