Søndag, solskin og strandtur

Tekst til skriveskolen Juni og Juli.

Det var varmt, der var meget varmt. Det var den første rigtige ferie dag, og forventningen til dagen sitrede i luften. Duften af nylavet kaffe, rosmarin og lavendel, kunne det være mere perfekt. Det skulle da lige være at hun mødte Mr. Right på stranden. Ham som hun ikke kendte, men vidste der fandtes derude et sted.

Hun havde trænet hårdt for at kunne være i den nye bikini, damen i butikken havde sendt hende et elevator blik og sagt hendes størrelse højt. Hun var sikker på at den skinny dame der stod og så på en knald pink bh kunne høre det.

Vægten havde været et problem altid, siden hun var lille måtte hun tænke dobbelt så meget som andre over hvad der røg i munden. Hun udviklede efterhånden et had til tynde mennesker. De måtte være mere lykkelige, gladere og alt gik bare nemt når man var et siv. Det var hun sikker på, når hun så på hendes veninde Frachesca. Kvinden der både fik det gode job med forfremmelse, en smuk kæreste og som flyttede ind i en villa på den rigtige side af vandet sidste måned.

Juni var derimod stadigvæk bosiddende i den lille to værelses lejlighed med den super irriterende nabo. Jobbet som tjener på den lille restaurant med det halv blakkede ry gav heller ikke godt. Men hun kunne ikke finde overskuddet til hverken nyt job eller slankekur.

Indtil den dag hvor hun så opslaget…

Det var for singler og det azurblå vand og de hvide strande sendte hende i en tilstand, hvor hun kunne se sig selv være der.

Hvis hun tog ekstra vagter kunne hun godt lige skrabe penge sammen til turen. Hun glædede sig, og hun så hver dag på det billede med stranden når hun fik lyst til at købe en bøtte Ben and Jerrys.

Nu var hun her, busturen ned igennem Europa havde været overvældende, hun var sikker på at de Østrigske alper ville falde ned i hovedet på hende. Indvendigt bandede hun over sin egen frygt. Hvorfor kunne hun ikke bare være modig? Hun ville så gerne være som Franchesca, hun havde bare siddet og flirtede med en af fyrene på vej nedad. Som om at bjerge var små bakketoppe og ikke høje tinder med sne på toppen og hvor skyerne lå som en dyne omkring.

Pyhhh den passede endnu, hun havde syndet de par dage. Derhjemme havde chefen råbt højt, og igen fortalt hvor uduelig hun var. På stranden var der fyldt med mennesker. Her var der ingen der tog notice af hende, hun trådte ud i vandet.

Det var køligt, men skønt fordi solen brændte trods faktor 50 på huden. Hun lod sig glide ned i vandet og lod det omslutte hende. På stranden kunne hun se små rollinger der byggede sandslotte, kærestepar der lå og kissemissede på liggestolene og forældre der holdt vagt over de badende børn. Indeni sukkede hun og kunne mærke vandet der fik hendes krop til at bølge.

Hun støtte foden mod bunden og ramte en sten, med et var vandet over hende. Strømmen havde ført hende ud hvor hun ikke kunne bunde. Hun kæmpede for at komme op men forgæves. Livets episode begyndte a spille som en indre film. Det første kys, studenterhuen, da hendes nevø blev født. Alt blev lyst og hun hostede og kunne mærke stærke arme omkring sig. Turen imod den hvide sandstrand og de mange mennesker var uvirkelig og alt var en tåge. Det var først da hun lå på breden og hun så op på et par nøddebrune øjne at alt faldt på plads.

Reklamer

7 thoughts on “Søndag, solskin og strandtur

  1. Kære Mimi

    Det er en dejlig tekst du har lavet. Man kan føle og mærke den! Jeg er med i Junis dilemma, hendes magtesløshed, glæden og håbet til rejsen, bjergkørslen (jeg hader den også), og vandet. Og du har nogle gode ord og udtryk, synes jeg. Det er rigtig godt fremstillet !

    Du mangler lidt tegn og lidt småting, som man næsten altid gør, når man lægger en ny tekst ind. Og jeg kan kun råde dig efter, hvad jeg selv ville gøre:
    Den sidste sætning i første afsnit ville jeg skrive i nutid.
    Inde i 7. afsnit ville jeg skrive om Franchesca: … hun ville bare have siddet og flirtet … (Jeg troede først, hun var med på turen og kunne ikke få det til at hænge sammen)
    Hun havde syndet de SIDSTE par dage …
    Livets episodeR

    Det er småting!!

    Tak for en dejlig sommerhistorie, der helt lever op til opgavens krav!

    De bedste hilsner Anne

    Liked by 1 person

  2. Hej Mimi – nåhh… for en sød romantisk tekst du her har begået. Du er helt inde i din hp og forstår hendes mindreværdsfølelse – hendes jalousi overfor Franscesca(undskyld stavning, men du gør det selv på forskellig vis) – scenen i butikken er fin – og så er slutningen lige til en ugebladsnovelle – som jeg uden den mindste skamfølelse eller respekt for højkulturel litteratur konsumerer i stor stil her i sommertiden. Jeg kan ikke huske opgavens krav – men bare vi skriver er jeg glad. kh m

    Liked by 1 person

    1. Hej Mille

      Mystisk synes at jeg skrev en kommetar til dig, men det må være smuttet i farten. Tak for den, ja der er nok lidt ugebladsnovelle over den, men det var lige hvad jeg kunne stramme mig an til. Den var også ret hyggelig at skrive.
      Kh Mimi K

      Liked by 1 person

  3. Hej Mille
    Tusind tak og ja jeg kunne ikke blive helt enig med mig selv om stavemåden på veninden. Cool at der er lidt ugebladsnovelle over den. Dem har jeg også læst en del af som yngre.
    Vh Mimi K

    Like

  4. Sikke en dejlig livsbekræftende velgørende romantisk slutning. Jeg elsker det!

    Gode historier skal slutte godt. Og det gør den her!

    Ja, vi føler med Juni…hendes mindreværdsfølelse skinner igennem. Den er godt beskrevet.
    Jeg lægger mærke til de samme småting som allerede er nævnt, men de går ikke ud over lædeoplevelsen.

    Tak for en skøn sommerferiehistorie 😊😊😊

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s