Græskar Lygten

Græskarlygten :

På det store marked var der tæt pakket med mennesker, han gik ved siden af sin mor. Hun bar en ternet kjole der sad klinet til hendes krop. Det røde hår var sat op i en stram knold på toppen af hovedet.

“Mor kan vi købe den der?”

Han pegede med en lille pegefinger på et af de kæmpe store græskar der strålede om kap med solen. “Den er jo enorm hvordan skal vi få den med hjem? Hun så ned på ham over de sorte brille med et stramt drag om munden. Han kunne mærke skuffelsen som sank ned i maven, nu sagde hun nok nej igen. Tårerne pressede sig på, men så hørte han en stemme

“Så tager vi den” Hun snakkede til manden med det blå forklæde.

“Godt valg! Det bliver en flot lygte!” sagde han og så ned på drengen med blå øjne der lyste klart i det krøllede ansigt.

“Jaaa” sagde drengen og så ned i jorden han blev altid forlegen når der var andre end hans mor der snakkede til ham.

“Så må vi skiftes til at bære den” sagde hun og så ned på Johan.

“Ja da” han tog smilende imod græskaret som hvilede tung i hans arme. Det var glat og køligt, fingrene fulgte linierne imens hans små ben kæmpede for at følge med hans mor. Johan sad med det store græskar på skødet i bussen. Han ville hjem nu, så han kunne komme i gang med lygten. Hans mor sagde ingenting, så blot ud af vinduet. De steg ud af bussen og gik gennem den gyldne allé af egetræer, hvor bladene stille dalede ned. Da de kom ind i haven satte mor græskaret på havebordet og sagde

“Jeg laver lige en mad til os, så kan jeg hjælpe dig med lygten bagefter”

Johan kunne næsten ikke vente mere, han prøvede at gynge, men det var ikke så sjovt som det plejede at være. Det var som græskaret kaldte på ham omme fra den anden side af huset. “Johan, jeg er lige her…” Han gik derom og satte sig på plastikstolen og gloede på det store græskar. Det så ud som et normalt græskar, men når han rørte ved det summede det som om det var fuld af energi.

“Nå sidder du allerede der og venter?” I døråbningen stod mor med en bakke med rød saft, glas og forskellige udskærings knive. Hun satte den fra sig og hældte saft op til dem begge, de gav sig i kast med at udhule den og skar et uhyggeligt ansigt frem. Til sidst bar Johan det forsigtigt hen og satte det ved siden af hoveddøren. Da det blev mørkt satte de et fyrfadslys i og gik derefter indenfor for at kunne beundre det ud af køkkenvinduet.

Johan blev siddende der indtil han skulle i seng, han var helt paralyseret af det lysende hoved. Græskaret blinkede til ham og sendte ham et grumt smil.

“Mor, græskaret blinker til mig” “Nej Johan den er ikke levende, det er lyset der flakke i vinden.

“Kan jeg ikke sove hos dig?” Johan så bedende op på hende.

“Nej ikke i aften skat, men jeg kan sidde lidt hos dig” Johan krøb sammen ved sin mors brede hofte. På det lille drengeværelse var der fyldt med lego, både store byer der var samlet med masser af små lego mennesker og kasser med alt det der var skilt af igen. Han gad ikke altid lege med det, kun når Erik, hans bedste ven kom på besøg. Hun listede ud af værelset og slukkede lyset efter sig.

Johan vågnede midt om natten. Han frøs og kunne høre en sælsom hvisken.

“Johan kom og leg med mig”

Han kravlede ned under dynen og håbede at stemmen ville forsvinde… Men den fortsatte sin monotone messen. Nu kunne han også høre en svag banken på ruden. Kunne han mon nå ind til hans mor? Stemmen og banken på ruden fortsatte og tog til, nu sagde en skingre stemme

“Rejs dig op!”

Han blev trukket ud fra dynen og vippede op og stod som en skrækslagen statue, han ville skrige, men det sad fast i han hals. Hans øjne blev kæmpestore af frygt da han så den udenfor vinduet. Dens øjne skinnede vanvittigt og smilet var fyldt med sylespidse tænder. Han ville flygte men kunne ikke, nu rendte store tårer ned over hans kinder. En krogede finger vinkede ham hen og han gik som en zombie hen og lukkede den ind. Det sidste Johan kunne mærke var skarpe tænder der borer sig ind i hans hals og lugten af sød græskar.

Han lå stille på gulvet, græskarmanden skrumpede ind og kravlede stille ned i skoletasken der stod på gulvet.halloween-1805457_960_720

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s