Måned: juli 2018

Gaya og Martin

tic-tac-toe-1777859_960_720Det her er en lille bid af en historie, jeg skrive på lige nu, den handler om Gaya. Temaet i dette afsnit er mobning og kærlighed. Andre dele af historien kan findes under:

Forandret

Hævn

Ordene føltes som en spydspids mod hendes krop, hvor hendes panser prøvede at få dem til perle af som regn på et bliktag. Det sved i øjnene og hun måtte tage sig sammen for ikke at græde.

Hun kunne stadigvæk huske sætningen, den var mejslet fast i hendes hukommelse.

”Vi er to steder i vores liv lige nu”

Hvad fanden betød det? Bare fordi der var fem år imellem dem, hun havde altid tænkt det som en undskyldning fordi han faktisk ikke brød sig om hende. Han var bare kommet i tanke om det for sent. Vidste han hvor meget han sårede hende første gang? Hun troede det ikke, han havde travlt med at komme videre.

Da hun havde mødt ham første gang havde det været en forsigtig ungpigeforelskelse, som slet ikke var gengældt, han var ældre og var et andet sted i hans liv.

Nu stod han der foran hende, og var blevet ældre, smukkere, og han mindede hende lidt om Bruce Springsteen, som han stod der gyldenbrun med mørkt uregerligt krøllet hår. Han havde helt sikkert trænet, for hun huskede ham som ret spinkel da de mødtes første gang. Han så på hende med bløde brune øjne og sagde

“Er det ikke? Hold da op…”

Hun kunne se i hans blik at han kunne lide hvad han så og hun nød det.

Lige nu havde hun glemt alt om fortiden.

Hans stemme var blevet dybere og den rørte noget i hende, noget hun ikke kunne sætte ord på. Samtidig blev hun distrahere af hans duft, han duftede lidt af mos og duften af skovbunden når det lige har regnet.

“Hej, længe siden…”

Hun overvejede et kort øjeblik at stikke af, det var for svært at stå foran ham igen.

Han så lidt undrende på hende, lagde hovedet på skrå og sagde

“hvad går du og laver?”

“Jeg læser på Universitet her i Århus, hvad med dig?”

“Jeg er ved at tage en bachelor i biologi, jeg mangler bare et år, så er jeg færdig”

“Spændende, hvad skal du så?” han så på hende og rykkede lidt tættere på. Hun kunne fornemme varmen fra hans krop.

“det ved jeg ikke endnu, måske ud og rejse”

Der opstod en pinlig pause imellem os og vi fik begge pludseligt travlt

“Klart, hyggeligt at møde dig, jeg tænkte på? Vil du mødes en dag?”

Der opstod igen en kort pause. Det eneste man kunne høre var lyden af handlende mennesker og baggrundsmusik.

“Jo her er mit nummer, så smider du bare en sms”

“Ok vi ses”

Han vendte ryggen til og gik videre, hun havde lyst til at løbe efter og kaster sig over ham. Hun beherskede dog trangen og gik videre hen til køledisken med kød. Hun så ned på de lange rækker af sorte foliebakker. Hun levede som vegetar, en ide hun fik da hun var teenager. Men nu stod hun og så på metervis af rå dyr skåret i stege og kogevenlig stykker og fik mundvand. Hvorfor hun pludselig havde lyst til kød, forstod hun ikke. Indeni var hun fyldt med modstridende tanker, men trangen var for stærk og trods pengene var små, røg der bøffer i kurven.

Hun kunne næsten smage det rå kød, den metalliske smag, hun så sig omkring, bare der ikke var nogen der havde set hende. Det gik op for hende at hun nærmest havde lagt hen over køledisken for at udse sig den bedste bøf. For fanden da, ud af øjenkrogen så hun en krumbøjet ældre dame med rollator tusse afsted imens hun mumlede

“ungdom nu til dag de har ingen hæmninger”

Gaya skyndte sig op til kassen, det var Tita der sad der, hun overvejede om hun skulle gå tilbage og lede efter en ting mere og så tage den anden kasse. Nej hun skulle ikke bestemme over hendes liv, hun så at Tita havde et stort plaster på halsen og Tita sendte hende et blik der var koldt som sibirisk kulde. Hun slog beløbet ind og sagde mekanisk

”God dag”

Gaya sagde ikke noget, hun gik ud af butikken, heden føltes som et slag med hammer, hvorfor købte hun ikke en flaske vand? Gad vide om Tita vidste hvem hun var nu? Hun troede det ikke. Tita havde set syg ud, bleg, slet ikke så kæk som hun plejede at være.

Det frydede Gaya. I alt den tid hun havde opholdt sig på skolen, gjorde Tita alt for at ødelægge det for Gaya. Hvorfor vidste hun ikke helt og dog? Der gik rygter om at Tita kom fra en familie med en masse problemer og flere gange havde boet udenfor hjemmet. Men det gav da ikke ret til at være en so. Gaya var begyndt at tjekke alting to gange, for at være sikker på at der ikke var pillet ved noget. Titas mobning gik lige fra uskyldige ting som at hælde salt i hendes vandflaske til at komme mad i hendes jakke, så den lugtede som en glemt skraldespand her i varmen. Udover det var tonen altid hård og en hver lejlighed til at nedgøre Gaya foran andre var en fryd for hende.

 

 

 

 

 

 

Reklamer