Forandret

Jeg sidder i kantinen og spiser, på min tallerken ligger der en kæmpe bunke spidskålssalat med tranebær og nødder, to sprøde kyllingelår og en mad med æg og rejer. Jeg kan næsten smage den saftige kylling inden jeg tager en bid, da jeg ser hvordan hun stirre på mig, de hånlige øjne står på stilke igennem hendes briller og sende en dårlig energi over imod mig.

Jeg har taget en bid kyllingen i munden, jeg tygger og tygger, men det er som om mine tænder ikke kan bide det over. Det vokser i min mund jeg prøver at skylle efter med vand, men stykket er koloenorm i min mund. Jeg springer op, stolen vælter bagover og lander på gulvet med et brag. Jeg styrter ud imod toilet, hvor jeg smækker døren op og i. Jeg står over toilet med koldsved imens jeg spytter og sprutter.

Fandens også hvorfor har hun den effekt på mig? Bedst som jeg har rystede hendes grimme ironiske kommentarer af mig, er hun der igen som en høg.

Jeg tørrer mig over panden med et stykke papir, bliver svimmel et øjeblik og må sætte mig på toilettet imens alle de hvide klinker og toiletbåsen leger karrusel over mit hovedet.

Af og til tænker jeg på om jeg er fra den her verden, jeg passer ikke ind. Det beviser hun jo tydeligt for mig hver eneste dag. Hver dag er der nye påfund, de andre ser det ikke, eller også vil de ikke se det.

Jeg tager mig sammen, går hen til håndvasken og kaster koldt vand i hovedet, da jeg kikker mig i spejlet får jeg et chok. Min ansigt ser anderledes ud, det er blevet smallere, min næse har ændret farve til gråsort, jeg tager hånden op til min kind der stikker noget ud på siderne af næsen. Jeg gisper… og trækket vejret i hårde stød er det knurhår? Min hånd fumler videre op til mine øre, de er blevet spidse og er dækket af et tyndt lag hår.

Det sidste jeg ser inden jeg løber ud fra rummet er at mine øjne er blevet smallere og de reflektere lyset på en sær måde. Nu løber jeg langs væggen i gangen, min krop bevæger sig smidigt, jeg mærker en forunderlig frihed, det kilder i min næse. Det slidte blå linoleumsgulv føltes fjedrende som en mosdækken skovbund, jeg sætter af, flyver gennem luften og lander på et efterladt bord. Her sætter jeg mig godt til rette som en statue og venter…

 

 

Reklamer

10 thoughts on “Forandret

  1. wauw…. sikke en gyser, forvandling/forandring fra menneske til ulv…. sikke du dog kan Mimi … jeg er i gang med at rydde op og prøve at organisere mit rod, så jeg må ikke sidde og skrive for længe til dig… bare godt gået… jeg ved ikke hvilken opgave den er rettet imod, men det er jeg ligeglad med, du kan bruge denne lille sekvens i din “Knuste is” som jeg er spændt på at høre, hvordan det går med. kh m

    Liked by 1 person

    1. Hej Mille
      Tusind tak for rosen, jeg er midt i aftensmaden, så jeg er også bare lige på hurtigkik. Ja den ville gå godt sammen med “knust is” Lige nu ligger den og ville sende jo en kort version afsted men regner ikke med noget. Ellers vil jeg arbejde videre på den fordi der er så meget stof i den historie.
      Kh Mimi K

      Like

  2. Hej Mimi.

    Man må sige det er ekstraordinært. Jeg blev helt misundelig. Vil også være en ulv, men … Det vil min kat nok ikke blive glad for. Hmm …

    Flot beskrevet. Situationen med maden der før var så appetitlig, men nu er umulig at spise. Verden der snurre og så forvandlingen der kommer snigende. Flot.

    Kh Uhrskov

    Liked by 1 person

    1. Hej Urhskov
      Tusind tak skal du havde, ja jeg er spændt på om det bliver ved med at være sjovt at være ulv. Men det må tiden vise, fedt at du kan lide beskrivelsen så har jeg ramt noget.
      Kh Mimi K

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s