En ualmindelig aften

 

Der er rod i mit hovedet, der er rod på mit bord, alt skulle være i den skønneste orden. Men det er det ikke, her hersker kaos. Jeg har sat en kurs imod det åbne hav, der var lagt en ruteplan, men nu rider jeg på bølger af følelser, og der er stormvejr i mit sind. Hvordan jeg endte her, ved jeg faktisk ikke helt, men det startede tidligere på aftenen.

Hvor jeg gik min vante aftentur, alt var som det plejer at være. Først gik jeg ned igennem tunnelen, den lignede sig selv, med en sprængt pære i loftet, og dårlig graffiti på væggene. Så op af bakken forbi den lokale købmand, hvor de sidste kunder kom for at gøre dagens handel. Så videre forbi frisøren med grøn skrift på vinduet, og genbrugsbutikken med alle de gamle ting i vinduerne, der er pænt shinet op. Henover torvet, forbi den store nye røde kirke og den gamle sportshal.

Jeg havde fået god fart på da jeg så en mand der gik med sin hund, en stor bred mand med mørkt hår, han havde en grøn slidt jakke på. Hunden han gik med var en lyse gul labrador, den fulgte glad med ham, og stoppede hvert øjeblik for at snuse i de ny udsprungne buske. Han hev i snoren, og sagde ” Kom nu Tjalfe. ” Der var intet usædvanligt ved manden, men han så indgående på mig, og sagde ” God aften ” med en dyb rusten stemme. ” God aften ” sagde jeg, der var noget ved hans blik og stemme der gav mig myrekryb, og det løb mig koldt ned af ryggen. Jeg passerede ham og hunden, han havde en sær duft, en duft som jeg ikke kunne genkende, men den var sødlig og varm, og gav mig kvalme. Jeg ville væk fra ham, han var dårlige nyheder.

Jeg satte tempoet yderligere op, og travede videre af stien. Han fortonede sig i horisonten bag mig. Pyhh han skulle ikke samme vej som mig heldigvis.  Der var ved at være skumring nu, og gadelygterne på stien blev tændt. Jeg tjekkede telefonen, jeg manglede stadigvæk 2 km af min rute.

Så var det hjem og se Danmark har talent. Med weekend snacks og et lille glas et eller andet med procenter. Måske ville jeg vågne hen af aftenen med grus på tænderne, og gå søvndrukken i seng, så var den aften gået.

Jeg går hurtigt videre af stien, der sker intet, udover at det er ved at blive mørkt. Det er blevet meget mørkt, og det op for mig at den vej jeg plejer at gå ser helt anderledes ud. Jeg må havde drejet et forkert sted, uden at jeg har opdaget det… Hvordan er det muligt, jeg har gået den her vej hundredvis af gange… Stien jeg går på, har store træer på begge sider, træer med store krogede grene der truer med at række ned efter mig. Jeg får en klump i halsen, hvor pokker er jeg henne? Der er en anden duft her, min hjerne begynder at arbejde på højtryk, mine indre alarmklokker begynder at ringe, og jeg føler panikken der brede sig i min krop. Jeg går rask til. Nu er der en mærkelig lyd, det lyder som et ur der tikker… Er der nogen bagved mig? Blodet i min krop fryser til is, da jeg kan høre det pusler skråt bagved i de tætte buske, som jeg lige har passeret. Der må være nogen efter mig, nu løber jeg alt hvad jeg kan. Jeg sveder, jeg kan mærke tøjet klæber til min krop, jeg har ingen fornemmelse af hvor jeg er henne.

Lige som jeg tænker, nu at jeg er fortabt! Drejer jeg til højre, og kan endlig se vores vej. I mørket ligner busken ved fælleshuset et ansigt der griner fælt. Jeg trækker vejret tungt, og griner af mig selv, hvordan blev jeg så skræmt? Jeg kikker på vinduerne i de små huse, der er lys, der er sikkert gang i aftensmaden rundt om de små hjem. Jeg snuser ind, uhmm der dufter af lasagne, jeg kan mærke min mave rumler, det går op for mig at jeg har glemt at spise aftensmad. Jeg går hjem, låser min dør op, og træder ind i min lille gang, jeg fumler efter kontakten, og det er der jeg mærke det. Jeg skal lige til at skrige højt, da det går op for mig at det er min kat Cæsar som jeg rørte ved. Hvor er jeg fjollede, jeg bliver bange for ting der ikke er der, og tror min kat er et uhyre, han ser forundret op på mig. Jeg går ud i køkkenet, smider resterne fra i går i ovnen, og sætter mig ved mit skrivebord, og begynder at skrive. Imens min hjerne prøver at bearbejde aftenens gåtur.

Reklamer

15 thoughts on “En ualmindelig aften

  1. Hej Mimi K
    Sikke en aftentur, den er på et tidspunkt ved at være en gyser, men så når hp heldigvis hjem. Godt fortalt, jeg læste bare hele vejen igennem uden stop. Der er lidt rod i noget grammatik, men det generer ikke hovedfortællingen i historien. Du bruger også et par klicheer der ikke behøver, at være der. Det er jeg selv ved at lære at undgå på et fysisk kursus, derfor springer det i øjnene på mig. (her var f.eks. en kliche:springe i øjnene) Det var din “spand kul” der fik mig til at studse.
    Du går i hvert fald “vild” på den tur og i dit hoved får du “kaos”, så opgaven er fint løst. m&m

    Liked by 1 person

    1. Hej M

      Tak skal du havde, jeg lod mig indspirere lidt af Uhrskovs historie om at cykle i skoven. Ja du har ret med den spand kul, jeg må overveje om den kan skrive bedre. Tak fordi du læste med !
      Kh Mimi K

      Liked by 1 person

  2. Hej Mimi,
    Udmærket fortalt historie hvor kaos optrappes, bl.a. via den mystiske person med hunden, som du møder på vejen. Som læser tror jeg du møder ham senere i fortællingen. Du kommer hjem i god behold og sætter dig til at skrive…pyha.
    “Sportshallen” skal bare være sportshal , ellers bliver nutid og datid blandet. Det skal du nok tjekke.
    K.h. Christa.

    Liked by 1 person

  3. God historie, Mimi Kirstine!
    Minder lidt om en af de andre historier, men du har dit eget udtryk. F. eks. varierer du dine sætninger fint, og du kunne ovenikøbet måske overveje at gøre dem kortere til sidst, hvor der er tryk på.
    Det er ikke sådan med de transitive og intransitive verber. Det hedder en sprængt pære, ikke en sprunget pære. Derimod hedder det pæren sprang, og ikke pæren sprængte.

    Liked by 1 person

    1. Hej Finn
      Tusind tak, som sagt har jeg leget lidt copy cat, men jeg var nu begyndt at skriver den inden jeg læste den anden historie. Tak for rette i gramatiken det vil jeg da få rettet. Tak for at du læste med.
      Mvh Mimi K

      Like

  4. Kære Mimi, Godt at du kom hjem fra aftenturen i god behold. Det må være din fantasi/tanker, der er løbet af med dig den aften? Jeg tænker at du måske skal arbejde lidt med grammatik/sproget, som også skrevet i tidligere kommentarer. Nogle steder blev jeg ikke rigtig “holdt fast” grundet dette.
    KH Majbrit

    Liked by 1 person

    1. Hej Majbritt
      Ja det er ikke sådan med den fantasi, den løber afsted med en.
      Jeg vil rigtig gerne prøve at kikke på gramatikken, men som jeg sikkert tit nævner herinde er det ikke altid jeg kan se det før end der er nogen der nævner det.
      Tak for du læser og kommentere.
      Kh Mimi K

      Like

  5. Hej Mini K

    Uha – du har skrevet om en tur, hvor du møder en mand, der virker mistænkelig i din hjerne. Derefter optrappes angsten og panikken i dig. Det er selvforstærkende. Det er frygteligt, når det sker. Tror de fleste har prøvet det.
    Du har beskrevet teksten rigtig godt med et sprog, der er formuleret alsidigt og er virkelighedsnært!
    Jeg troede langt hen ad vejen, at det var en gyser, du var i gang med.

    I din indledning skriver du: “… det startede en helt almindelig aften.”
    Her tror jeg, handlingen foregår over længere tid. Til slut viser det sig, at du går ind og skriver samme aften, som det er forgået.
    Måske skulle du i sidste sætning i indledningen skrive: “Det startede tidligere på dagen.” Så vil indledning og slutningen passe godt sammen. De første sætninger (minus den sidste), du skriver i indleningen, passer fint på, hvordan du har det, når du kommer hjem fra turen.
    Bare et forslag.
    Tak for gyset! – og jeg skal ned med min hund kl. 23.30 ca. inden hun skal sove – uhhh 🙂

    De bedste hilsner fra Anne
    NB. Du er kommet til at skrive ‘dårlig nyheder’. Du mener nok ‘dårligE nyheder.

    Liked by 1 person

    1. Hej Anne
      Tak for dine indput, ja først havde jeg vist tænkt at det skulle være en aften for lang tid siden. Men som det står nu er det jo samme dag, og så er det noget rod, jeg vil kikke på det du har sagt. Er glad for din kommetar, og fedt at jeg fik dig til at gyse, så er målet nået 🙂
      Kh Mimi K

      Like

  6. Hej Mimi
    Første afsnit handler om rod. Jeg roder selv og holder meget af det. Efter at have læst din historie forstår jeg at første afsnit er skrevet efter hjemkomsten.

    Måske er historien selv et rod. Der sker forskellige ting såsom at fare vild, en mystisk mand, uhyggelige træer, en uventet kat. Men begivenhederne har ingen konsekvens, så historien mangler i nogen grad retning.

    Jeg ville gerne høre mere om stormvejret i dit sind, men jeg forstår også at selve turen er et billede herpå. En af historierne til opgaven denne gang handler om en by, ikke andet. Jeg er sikker på at du kunne skrive om et rodet værelse eller skrivebord på samme fascinerende måde hvis du fik lyst.

    Tak for et blik ind i dit stormfulde sind.

    Kh jespero

    Liked by 1 person

  7. Hej Jesper
    Tak for din kommentar, nu har jeg endlig fået tid til at læse den ordenligt. Hvis jeg forstår din kommetar rigtigt, synes du at jeg skriver om for mange ting ? Når det så er sagt er jeg glad for at du gerne vil høre mere om stormvejret 🙂 Tak for at læse med her.

    Kh Mimi K

    Like

  8. Hej Mimi.

    Med ord maler du en følelse af angst og panik frem. Flot.
    For mig virker det lidt paranoidt at det er en venlig mand med en hund, der sætter den oplevelse i gang? Der må ligge noget bag, tænker jeg – og det kunne jo være, det at historiens jeg har storm og kaos i sindet, men så er det vel ikke opstået ud af det blå på den tur? Eller er det? Angst kan jo komme lige pludseligt og hvis det er hvad, du vil fortælle, er det fint skrevet, men så skynder “jeg” sig da med at rode (rod kan være et valg, man kan lide, men her virker det som et udtryk for indre kaos?)
    Som du kan se, er jeg lidt forvirret omkring start ctr. slut, men selve historien slugte jeg i en mundfuld 😉
    – med sprogfejl og det hele (de kan jo rettes)

    Vh. Amanda

    Liked by 1 person

    1. Hej Amanda

      Tusind tak for din kommentar, er glad for at jeg fik både angst og panik frem 🙂 Jeg havde faktisk ret svært ved at skrive den her tekst. Men er glad for at du kan lide historien, og sprogfejl, jeg prøver 🙂

      Kh Mimi K

      Like

  9. Hej Mimi.

    Jamen dog. Jamen dog. En aftentur der nemt kunne være endt grimt, men som vil sidde i din HP længe. Jov jov.

    Må jeg komme med en indrømmelse? Nåh ja du kan jo ikke sige nej, så det gør jeg bare. Hø hø. Du har rykket dig. Helt vildt faktisk og det på den gode måde. Dine tekster bliver altså bare bedre og bedre. Er faktisk stolt af dig. Flot. Hils manden og sig at du fortjener en hamrende lækker aftensmad.

    Kh Uhrskov

    Liked by 1 person

  10. Hej Uhrskov
    Tusind tak for rosen, jeg bukker og siger mange tak 🙂 Jamen det vil jeg da sige til ham 🙂 Er glad for at du kan se fremgang, for af og til synes jeg selv jeg står lidt i stampe.

    Kh Mimi K

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s