Strikkeklubben

Det var lørdag, Johanne skulle til møde hos strikkeklubben Rokken, som hun havde fundet på nettet. Det var hendes første møde, hun glædede sig meget.

Hun havde snakket med folk fra klubben i flere måneder over nettet. Så hun følte næsten at hun kendte dem. De havde udvekslede gode råd, opskrifter, livshistorier, og deres dagligdag.

Hun kørte afsted i sin lille Fiat Uno, hun havde pakket strikketøjet, hjemmebagt kanelkage, og en gang hønsesalat til deres frokost. Turen gik godt, afsted på motorvejen imod Århus, og hun fandt vejen, og kom lige til tiden.

Hun blev mødt af en dame i 50erne, som hun genkendte som Uld-Mette, hun hed i virkeligheden Mette Hansen, men elsker uld, og så blev navnet uld-Mette skabt. ”Kom ind, jeg sidder lige og strikker bagstrik”

Johanne som var ny ud i kunsten at strikke, ville da gerne høre var det var for en slags strik. Så skreg Mette af grin, ”jeg trævler op fordi jeg har strikket forkert”

Johanne grinte med, så var isen brudt, de snakkede som to gamle veninder. Lidt efter lidt dukkede der flere damer op, de hilste hjerteligt på hinanden.

For nogen var det første møde.

Men det føltes hurtigt, som om de alle kendte hinanden. Om det var den fælles passion for håndarbejde, eller bare folk der lige faldt i hak.

Men snakken gik lystigt, der blev spist, drukket kaffe, grinet og strikket. Der var en lille dame, der hed Dorit, hun fortalte på godt jysk. At hun havde berettet for sine 2 store børnebørn, at hun skulle til møde med en flok rokker i dag. De havde straks været helt oppe på mærkerne, ” jamen mormor er det nu klogt? Du ved da ikke hvad de kan finde på” De var straks helt oppe på mærkerne, ”er det nu klogt mormor?

Havde den ene sagt og set bekymret ud. Så brød de sammen af grin, da det gik op for dem, at det var hendes strikkeklub, som hed rokken. Der blev fortalt flere sjove historier, og stemningen var høj, ” så nu er det tid til kage” sagde Mette. Alle langede til kagen, og roste det til skyerne.

Pludselig udbrød Linda, der er noget jeg må fortælle jer, måske vil i aldrig se mig efter denne dag. ”ja ja ” sagde Dorit ” hvor slemt kan det være?” ”Jeg har jo arbejdet som hjemmehjælper en del år ved i nok, der var mange syge og gamle sjæle.” ”Jeg har dræbt 10 mennesker igennem den tid, jeg er seriemorder.

”Men de var jo syge og trætte af livet, så jeg ser mig selv som dødens engel, der gav dem fred”

Der var helt stille i rummet, det var som om en engel gik igennem stuen. Så brød Mette stilheden ” som søster i rokken kan jeg godt holde på en hemmelighed, er alle med?

Alle rakte de hånden op, undtagen Johanne…

” jamen du har jo begået mord, det kan man da ikke”

Mette så meget utilfreds ud, hun var ikke vant til at der var nogen der sagde hende imod.

Hun havde kendt Linda igennem mange år, hun var jo en god dame, seriemorder eller ej. Johanne tænkte ” du er godt klar ovre at du sidder sammen med en ti dobbelt seriemorder. Nu er nok ikke det bedste tidspunkt at ytre din mening.

Dorit sagde ” jamen vi må da kunne finde en løsning på alt det her rod?” Der var igen helt stille.

Denne gang rakte de alle hånden op, og således gik det at en seriemorder, findes den dag, i dag.

I en strikkeklub derude, i det jyske land.

14 thoughts on “Strikkeklubben

  1. Uha – det er godt, at jeg ikke er med i nogen strikkeklub. Sjovt fundet på med en twist til reelle hændelser indenfor sundhedsvæsenet. Dog tror jeg ikke, at vedkommende ville fortælle det sådan uden videre i strikkeklubben 🙂
    Alt det med komma og punktum tror jeg du får hjælp til af Nielsdatter, hvis hun kommer forbi, for der er nogle steder, der trænger til forbedringer.

    Der hvor du skriver ‘faldt i hak’.- der synes jeg godt du kan sløjfe *ved jeg ikke’
    Så hedder det ‘sine’ der hvor hun beretter for børnebørnene. Ellers er det en andens, når du skriver hendes.

    Jeg skal nok holde på hemmeligheden. 🙂
    mvh elsems

    Liked by 1 person

  2. Fin historie mimi!
    det kan være at der sker flere spændende ting i den klub. Der er en realisme og troværdighed i historien.
    En ting fra mig – gennemgå dine “også” flere af dem er jo ment som “og så”.
    Glæder mig til nsæte historie,
    hilsen Anne

    Like

  3. Hej Mimi.

    Jeg var da lige en tur i kreativ her. Hvem der mon ville udbryde sådan noget? Hø hø ja det er jo det morsomme ved din tekst. Det kan være hvem som helst. Godt fundet på.

    Kh Uhrskov

    Like

  4. Hej Mimi

    Jeg har skrevet det før og gentager gerne. Din sprogrytme er ikke til at tage fejl af. Du skriver med en naturlig henkastethed, som får læserøjnene til at hænge ved teksten. Også når der pludselig, som her, sker et brud, som måske ikke er helt realistisk. Men hvad så? Det bliver en fortælling om et vigtigt moralsk problem: forholdet mellem det nære krav om loyalitet og det svære krav om universel etik. Kan vi sidde her i vores strikkeklub og være massemordere sammen?

    Like

  5. Hej mimikirstine
    Dejligt ordspil med Rokken og rockerne. Virkelig god pointe i din fortælling, jeg kunne sagtens se sådan en sød betænksom hjemmehjælper, der lige opfatter det der med at hjælpe lidt for bogstaveligt.
    Velskrevet, morsom og kreativ – de strikker, de hækler og de hakker (den nye trend med den gamle tunesiske måde at nørkle med garn på) jeg er med i strikkeklubben i din historie og morer mig gevaldigt.
    kh mille

    Like

  6. Hej Mimi

    Du har mange fine hverdagsdetaljer med i din fortælling, og det gør den meget realistisk, lige til bomben springer. Waw, så er vi i selskab med en massemorder, og jeg tror nok, jeg lige som din hp, foretrækker at holde min kæft, hun bryder sig jo ikke om at blive sagt imod. Noget af en kontrast. Og så er det ikke engang din egen livlige fantasi, men et virkelighedsdrama du har brugt i din fiktive historie.

    Der er én ting, jeg tænker du måske med fordel kan ændre, hvis jeg skal tro på, at de er loyale og holder deres kæft, og det er denne sætning, “Jeg har dræbt 10 mennesker igennem den tid, jeg er seriemorder.” Sådan tror jeg ikke hun ville sige, snarere at hun har hjulpet dem over på den anden side, eller noget i den stil. Jeg tror ikke hun ser sig selv som seriemorder, det skriver du iøvrigt også, lige bagefter.

    Bagstrik, et skønt udtryk, har du selv fundet på det, eller er der nogen der siger sådan?

    Tak for en hyggelig historie, der pludselig blev hårrejsende. 😊

    Kh Livsglæde

    Like

    1. hej Livsglæde
      Tusind tak for en meget grundig kommentar. ja der kan være noget om snakken, med at en seriemoder ikke vil sige det så direkte. historien om bagstrik er faktisk en sandfærdig historie.Jeg er glad for at du også fandt den hyggelig.
      mvh
      Mimi

      Liked by 1 person

  7. Hej Mimi.
    Fin rokke…r klub. Jeg var godt underholdt. Og uha da,da, Jeg ville også holde min mund, hvis jeg var Johanne. En seriemorder går fri. Mon Johanne kommer til rokker møde næste gang?
    Kh Marli

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s