Skovpigen

Da jeg var en lille pige drømte jeg om at bo i den store skov, jeg ville havde en hytte eller en god hule, og jeg skulle bygge det hele sammen med mine bedste venner. Hver dag ville vi tage på eventyr, ud i skoven, gå på opdagelse, leder efter dyrespor, kikke på bær og svampe, og 1000 andre ting. Vi ville klatre i høje gamle træ, og flette tov så vi kunne gynge mellem grenene.

Om foråret ville vi bade i seng af anemoner, og nippe til skovsyren, der ligger som et tæppe på skovbunden. Om sommeren ville vi bade i åen, lege vandkrig. Fange små fisk, for at kikke på dem, og sætte dem ud i vandet igen, så de kunne svømmer vidre ned af åen.

Når efteråret kom samlede vi nødder, tørrede svampe og frugter, badede i kæmpe dynger af blade. Gøre vores hjem klar til vinter. Nå sneen så faldt, tungt og tykt, pakkede vi os ind i uldundertøj, store jakker, overtræksbukser, varme sokker og støvler. Vi var klædt på til kamp ! Inden vi alle var kommet i tøjet, ville sveden stille løbe ned af ryggen, som på en varm sommerdag. Men ude i den friske luft ville alt være godt.

Vi ville vælte hinanden rundt i sneen, og vaske hinanden, falder udmattet om, og lave sneengle. Vi ville bygge snemænd så store som huse, snehytter der var en dronning værdig. Nå vi så var trætte, rødkindet og godt forfrossende ville vi vende næsen hjem.

Så gik vi hjem og drak varm the med gedemælk og honning, vi havde nemlig en ged der hed Maren. Men det er helt anden historie. Vi spiste brød med marmelade af sommerens bær. Vi fandt alle vores tæpper og dyner, og puttede os, og fortalte sjove historier. Vi fortalte de gamle røverhistorier, og fandt på nye.

Når dagene blev for lange, og krop og sjæl skreg på at komme ud. Fandt vi kælke og ski frem, vi ville susse ned af bakkerne, med råb og skrig, nærmest med døden som indsats. Føelsen af at man suse afsted, med vinden blæsende ind i hovedet, og huen trukket godt ned i panden. Sommerfugle i maven, og angsten snigende om hjørnet, for at undgå det næste træ. Imens vi ville lokke hinanden på en lidt vildere vej, med imellem træerne.

En dag ville vi kikke ud af vinduet, og se sneen begynde at tø, høre vandet piple udenfor. Høre fuglene synger mere lystig. Se en smule af det grønne græs titte frem, der ville bliver længere og længere imellem snedyngerne. Nu viste vi at foråret endligt var på vej igen.

25 thoughts on “Skovpigen

  1. Hej Mimi
    Jeg føler det som da jeg i skolen læste Ewalds “Rungsteds Lyksaligheder”: Da jeg var lille pige drømte jeg … -øh, men hvad så, det er som en sætning der er uden slutning? Skete der noget den gang, sker der noget nu? Kom ulven? Var kammeraterne ikke frække engang imellem? Kom hun tilbage og samlede giftige svampe? Jeg glædede mig til at læse hvad der skete med hendes drømme, og det savner jeg.
    De bedste hilsener, jesper o

    Like

  2. Hej mimikirstine
    Du har tydeligvis nogle problemer med det, nogen kalder korrekt sprog. Til gengæld har du noget andet, som vist ikke er så let at lære, og som man ikke bare, som med det der ordblindhed, kan få andre til at rette for en, nemlig fornemmelse for sproglig musik, for rytme, for sansede detaljer. Det er rigtigt, at der ikke sker så meget i din tekst hvad traditionel fortælling angår. Men den føles “levende” at læse. Man får lyst til at læse højt og smage på dine sprogrytmer. Bliv endelig ved at dyrke det. Det kan blive bedre endnu. Du kan lære og udvikle. Men du har et sprogligt “grundstof” at arbejde med, fornemmer jeg, en lyst til og nydelse ved sprog. Pas godt på det.

    Liked by 1 person

  3. Hej Mimi.
    hvor er det en dejlig fortælling du har skrevet her. Det med sproget og det grammatiske vil jeg ikke kommentere på ud over at anbefale at du skriver i et word- dokument med stavekontrol for derefter at kopiere teksten ind på din blog.
    Jeg synes du beskriver meget flot hvad det var du drømte om da du var lille. “Jeg ville … ” og den gentagelse virker godt. Jeg synes bare at du skal bruge den konsekvent i alle afsnittene. F.eks. “Så ville vi gå hjem og drikke…”
    Elsems

    Like

  4. Hej Mimi.

    Så fandt jeg endelig din tekst :). Jeg blev kastet tilbage til de romantiske drømme om det frie liv, som børn nu finder så tiltalende, når de sidder i vindueskarmen og stirre ud på trætoppene lidt væk. Eller nogle børn i hvert fald. Personlig drømte jeg nu også om kampe imod bjørnen eller ulven og selvfølgelig ville jeg også vinde, men nu er jeg jo også lidt “mørk” anlagt.

    Som du jo ved, så har du nogle grammatiske fejl, samt stave/slåfejl, men det kommer. Jeg ved det. Jeg har været det og jeg bliver selv bedre og bedre. Er sikker på du bliver det samme og ser frem til at læse mere fra din hånd. Husk … Jeg hjælper dig gerne. Så meget jeg nu kan.

    Tilbage til din tekst … Du har en dejlig rytme. Den er næsten forførende, for mig i hvert fald, og jeg kan godt lide de billeder, du skaber i mit hoved.

    Kh Uhrskov

    Like

    1. Hej Dorthe tusind tak og ja det skal skrives I word, det kan vaere jeg tager dig paa order med hjaelp ! og ellers er jeg glad for at du lide det. Og jo i min erindrig sneg der sig også store grumme monster ind, men hver ting til sin tid Vh Mimi

      Liked by 1 person

  5. Hej Mimi
    Jeg er vild med at du vender fra erindring til fremtid, yderst elegant. Det med grammatik og sprog, det kan fikses, så det skal du nok arbejde med, men indholdet er førsteklasses, så klø på!
    Hilsen
    Anne

    Like

  6. Hej Mimi,
    Sikke en fantasifuld og dejlig fortælling. Dit sprog er beskrivende og billedrigt. Mht. stavningen så er det allerede blevet nævnt, så det til jeg ikke dvæle ved. Jeg synes til gengæld dine beskrivelser af skoven gennem årstiderne, set fra et barns synsvinkel, er meget stemningsfulde. Tænk hvor meget man kan foretage sig i en skov. Dejlig fortælling. Jeg så næsten en lille skovtrold for mig, der boede i et træ og drak varm te med gedemælk og honning. Hyggelige detaljer.
    Kh
    Mette

    Like

  7. Kære Mimi
    Jeg var med dig inde i barnets verden. Børn drømmer og har fantasi. Jeg nød virkelig at læse det hele, for mig er din tekst som en børnebog. Den verden, børn lever i. Det var rigtig dejligt.
    Jeg kan godt forstå, du har skrevet i konjunktiv (som vist nok, da jeg gik i skole hed “ønskemåde” på dansk) og så vidt jeg husker, kan man der både bruge datid og før datid (klatrede/ville klatre). Du har vekslet mellem de to, og det er fint.
    Jeg ser billeder hele vejen, billeder fra mit eget indre barnesind.
    Det er en rigtig skøn tekst, og der behøver ikke komme en trold frem, for at det er værd at læse.
    Jeg vil gerne læse hos dig fremover. Synes ligesom Glenstrup, at du har et fint flow og en dejlig rytme og fortællestil.
    Kh
    Marie

    Like

  8. Hej Mimi

    Jeg bladrer med stor lyst i din “billedbog,” det er sådan jeg opfatter din tekst. Der er så mange fine detaljer fra livet og de skiftende årstider i din skov.
    For mig havde det været helt fint, hvis der også havde været lidt dramatik i historien, du skriver et sted “Vi var klædt på til kamp”, men skriver ikke hvem de skulle kæmpe imod. Men jeg tror også det er helt rigtigt, at en barnedrøm sagtens kan være lutter idyl.
    Jeg nød virkelig læsningen.

    Lh Livsglæde

    Liked by 1 person

  9. Hej Mimi

    Det er en rigtig Ronja Røverdatter-tilværelse, der er drømmen for din hovedperson.
    Skøn beskrivelse af et herligt liv. Man får lyst til at flytte ud i skoven sammen med hende.
    Som beskrivelse er det dejligt,
    Min eneste anke er, at hvis det skal være en historie, så savner jeg en spænding, eller en rød tråd, der går ud over årstidernes skiften.
    Måske nogle personer at interagere med.

    Et sted skriver du: nippe til skovsyren, der lægger som et tæppe på skovbunden.
    Jeg ville rette til LIGGER
    Et andet sted skriver du “susser”. Jeg ville reette til SUSER.
    Men det er bagateller, der på ingen måde ødelægger dit dejlige sprog.

    Vh
    Nina

    Like

  10. Hej Mimikirstine

    Der er et fint drømmeagtigt, magisk skær over din tekst, som passer godt til et tilbageblik på en lille piges fantasiverden. Den kan sagtens være som beskrevet her, hvor alt bare er fred og idyl, men hvis det var en noget længere tekst, ville det nok kræve lidt mere dramatik hen ad vejen for at fastholde læserens interesse. Men som teksten er skrevet her, kunne jeg sagtens forestille mig den som indledning til en børnebog, hvor der langsomt men sikkert skrues op for dramatikken.

    Også jeg synes der er en god rytme i teksten 🙂 Så bliv endelig ved med at skrive!

    Mange hilsener

    Nana

    Like

  11. Tak for læsning af en dejlig poetisk tekst, om skovpigens drømme. Hvor skønt med en ny skribent blandt os gamle, der sådan kan forføre med sit sprog. Teksten har så fin en rytme og tiden du bruger, hvor du gentager “ville” virker bare godt.

    I går aftes så jeg en udsendelse om unge indvandreres sprog. Det var Niels Hausgaard og Per Vers(rimrapperen) der var på besøg i en 10.klasse med blandet elevklientel. Sproget er hele tiden under udvikling og da jeg læste din tekst, var grammatikken underordnet, jeg forstod – eller jeg tror jeg forstod og nød den som et åbent vindue i en røgfyldt stue.

    ser i Ninas kommentar herover et forslag til at rette lægger til ligger, men du kan også bare skrive: lægger sig
    det er bare sådan noget en gammel dansklærer ser som en lille skønhedsplet i et smukt ansigt.

    kh mille/morten på fb

    Like

  12. – hej Mimi igen. Jeg skrev ikke om at jeg blev båret fint igennem af dit næsten åndeløse sprog, det tekniske fungerede, så jeg ville hjælpe dig videre med historien.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s